Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
177
336
gere hos Østerrig, hvor Marie Thereses Søn, Josef den Anden
herskede ; thi baade var han Broder til Frankrigs Dronning
og dertil en driftig Mand, men han var hjemme hildet i saa
mange Garn, at han udenlands ei mægtede at røre Haand eller
Fod.
Det er forhen meldt, at Jesuiterne i Luthers Dage arvede Pa
vemagtens Levninger; deres Roes for Lærdom er dem givet,
men Tugtelsen for deres Vanart have de tilgode, og lang er den
Synderegning, Krøniken sandfærdig har opskrevet, enddog det er
gaaet dem som andre Skalke, at der de grebes, blev alt det Onde
dem duttet paa, som i deres Levetid var bedrevet. Allerede det,
at de fra Begyndelsen skulde stride mod Luthers Lærdom i alle
Dele, gjorde dem til Løgnens Talsmænd, og den Udvikling af
de aandelige Evner, som hos dem fandt Sted, gjorde det nød
vendigt, at de snart enten maatte vende Vaabnene, eller vitterlig
bære Avindskjold imod Sandheden. De kaarede det Sidste for
at beholde og vinde Magt, Anseelse og hvad Man kalder gode
Dage, og maatte de da vorde Landenes Pestilens. Pavens og
Kirkens Ufeilbarhed maatte de af al Magt stræbe at grundfæste,
thi det var Grundstenen i deres Palads ; og fra Ungdommens
Underviisning forviste de da Krøniken og alle de Kundskaber,
som kunde oplyse Mennesket om hans vigtigste Anliggende’
Deres Leveregler maatte de læmpe efter Menneskenes, især de
Mægtiges Tilbøieligheder, for at kunne herske over Sjælene ; og
det kostede dem liden Overvindelse, thi saadan Herredom, ei
Sjælenes Salighed, var deres Øiemed. For et saadant Djævle
samfund kunde intet Middel være for afskyeligt og ugudeligt til
at befordre Ordenens Fordel og især til at undertrykke dens
Uvenner, og Paverne, som følte deres egen Svaghed, gave dem
Ret i alle Stykker. Dog, de Ondes Bygninger nedrive sig selv,
det maatte Jesuiterne sande. Naar Man en Tidlang har tilkøbt
sig Syndefrihed, bliver Man dristig til at synde uden Forlov, saa
gik det med Europas Fornemme, og da man ei længere følte
nogen Trang til Jesuiterne, faldt deres Anseelse daglig. Man
laante Øre til, hvad de franske Jansenister og lærde Benedik
tinere havde vidst at fortælle om Fædrene, og af Voltære lærte
Man, baade at foragte og undvære dem. Ogsaa i Ordenen var
under Tidens Løb Ugudelighed voxet og Aandskraften svækket,
og i Fortvivlelse greb den til det afsindige Middel, at tugte Før
sterne med Gift og Dolk. Nu var Syndemaalet fuldt, Jesuiterne
udjoges af de fleste katolske Lande, Pave Klemens den letende
opløste deres Orden, og, for at Særsynet kunde blive desstørre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
