Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
339
maatte mærke, at han havde bygget et Palads paa Sand i alle
Maader, saa mente dog Preuserne selv, at de vare uovervinde
lige og de andre Europæer mente det Samme, fordi de saae, at
Hæren var fuldtallig og mesterlig øvet i krigerske Manérer.
Den Gamles Brodersøn, Friderich Vilhelm den Anden, blev
hans Eftermand; han skjalv for den Ugudelighed som omrm
gede ham og søgte ved Forordninger at kalde den flygtede Kri
stendom tilbage. Man forfærdedes over den Magt Mørket saa
pludselig tillistede sig i det lyse Land, men Man begreb ikke,
hvilket rædsomt Tidernes Tegn der lod sig tilsyne. Det kunde
ikke være andet, end at midt i Syndens Dynd en kold Gysen
maatte overfalde Pi eti st er nes Børa, Synden vilde de ikke
forsage, men gruede dog for Guds strænge Dom, de vilde da
købe Aflad hos ham ved at bekrige hans Ords aabenbare Fjen
der Saaledes er den Blanding af Alvor og Hykleri, Strænghed
og Svaehed som fandtes hos Ministeren Vollner og hans Til
hængere, saare forstaaelig. Det tænkte imidlertid Ingen paa,
at Preusen derfor manglede Styrke til at gaa i Marken. Da Jo
sef var død, mæglede det berlinske Raad for hans Broder Leo
pold Fred med Tyrken og Forlig med Belgierne, og raadslog
derpaa med ham om at forandre Tilstanden i Frankrig. Dog,
Leopold var fredelig, og hvo veed, hvor længe det var blevet
ved Ord dersom ei de Franske selv havde erklæret Krig. Disse
beherskédes paa den Tid af de tøileløseste Frihedsprædikantere
som kaldte sig Jakobiner og vare Høvedsmænd for den parisi
ske Pøbel; og Anledning til Krig kunde ikke fattes, da Leopolds
Søn Frands den Anden tillod de Udvandrede at ruste sig i
Tydskland. En Hær af Østerriger og Preuser drog nu med store
Ord ind i det forvirrede Land, og naaede Hovedstadens Nabo
lag- men af Hunger, Sygdom og Frygt dreves den tilbage over
Rhinen Under dette Hjemtog foregik i Paris gruelige Optrin,
i det den af Jakobinerne ophidsede Pøbel stormede Kongens
Palads myrdede hans tro Sveitsere og indspærrede ham i Tem
peltaarnet med Dronning og Børn. Blod beskyllede Gaderne,
diævelske Afskyeligheder øvedes under rasende Latter, de hen
sovne Kongers Støv spredtes i Luften, den afsatte Ludvig maatte
paa Retterstedet undgelde sit Navns, sit Folks og Hoffets Syn
der Under saadanne Varsler plantedes Frihedstræet, alt Konge
dom forbandedes og Frankrig kaldtes en Republik. De kom
mende Slægter skal agte det for en løs Tale og endda grue svar
lig. naar de læse, at et Folk, som nys kaldte sig Kristne, foer
saaledes frem som et glubende Dyr, lukkede Kirkerne, bespot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
