Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1813
340
tede Gud opløste Ægteskabet, og tilbad en Skøge under For
nuftens Navn. Samtiden saae det Meste uden Gysen thi den
maatte ide fordreiede Træk dog kende sig selv, og for sn egen
Daarhghed var den blindere end nogen Old. AUe Frankri«
Indbyggere vare miidlertid ingenlunde tilfreds med det PaS
ske Uvæsen; mod Nordvest i Vendeet knurrede Man hl
greb endelig til Vaaben for Konge og Gudsdørkelse Girond?
sterne eller Fo.kets Fuldmægtige fra de sydvestl ge Egne ot
løftede ogsaa Røsten, men de maatte bøde med Livet -Herre
dømme, kom . Haanden paa Robespjerre, et Uhyre, de i mange
Dele fortjener Navn af den ny Tids Nero. Nu blev Ludvig hav
net, hver Mand, som havde nogen Anseelse enten ved Bedrift
eller Rigdom e ler Sjæleevner, agtede Tyrannen for sin Fjende
sfakJZ rn » ’ Hovede™e da«li« ««der Mordøxen, den
saakaldte Gvillotme, som ved Siden af Frihedstræet plantedes
.hver Stad og vandede med Blod dets tørre Rødder. Frygt o»
Lyst t, at dele de franske Lande forenede Europas Fyrster
Storbnttamen, Spanien, Holland, Neapel og Sardinien tiltraadte
Forbundet mod Frankrig, og ligesom dette Lands Konge var
den Første en retfærdig Banstraale rammede, saa blev det os
her at den s.dstegang glimtede over Gudsfornægteres Isser Det
ulyksahge Land syntes beskikket til, ved Undergang at for
kynde Verden Guds Domme ; indvor.es Blodbad og Borgerk^
ti i F"86, " Paplr’ S°m BBddelen maalte sto»Ple, udvorte?
talrige Fjender, som efter den engelske Minister Vil iam Pitts
Raad vilde beleire og udhungre Riget som en Stad oT mod
disse en sammenløbet Hær uden synderlig! Krigsredskah uden
Sold og dagligt Brød. Alligevel bleve Frtnkefné sele -rige og
al Jorden forundrede uden at betænke sig. Den ulyksalige On
lysning med hvilket Navn Man i Paris havde adlet Vantro off
Ryggesloshed, var tange indskrænket til de større SLede" i den
aldrig Landfolket i de fierne Egne; Undertrykkelse oa Udsuelse
havde nødt disse til Tarvelighed og ved den var meien Sterke
bevaret. L.gegyldighed for det Guddommelige vafhos den
vankundige Almue almindelig, men just derfor var det Jordiske
tZf t 1y V\fmenS °g GeistliShedens tunge Aag var nys
løftet af deres Nakker, og det saae de reist som Banner for de
fremmede Hære vel maatte de opgtødes ved Frihedens Trylle
lyd og stnde for deres Land som deres Himmel. Hvo som ei
grebes af Frihedens Svindel maatte drives af Hunger og Rov
gernghed; thi saa kært end Jordelivet maa være de Vantro"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
