Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
353
te. den som Gæringsmiddel, da har den, ander Forsynets Sty
relse, alt udrettet meget Godt, og maaske jævnet Veier.for til
bagevendende Kristendom. Den var en skæv mer. stærk, Mod
virkning af det Poetiske i Mennesket, mod den Alt opløsende
ForsZdsbrug, der strete at udslette alle det Guddommehges
Spor; den har, skøndt i ureen Hensigt, aabenbaret Tomheden
afden herskende Moralpræk og det underlige V,,^ om Tro og
Poesi af Folk, som ingen Ahnelse havde omd.se Oids Me
ning- den har brystet sig i Sang og Tale med B.belens Ord, t.t
i deres sande altid i en aandeligere Mening, og derved e> allene
"gjor T dens vrange Udtoggrf» af de hellige Skifter latterlig
men ogsaa oplivet en Ærbødighed for disse, som med Guds
ffietoSal styrte den selv. Ligesom Goethe paa en Maade var
Naturfilosofiens rette Fader, saaledes maatte vel, i dens Mand
dom alle tydske opvoxende Digtere vorde dens Børn, el er vare
Tå* mfndste nødvendig dens Frænder, og mellem disse ere
Vfeck Harfenberg, under Navnet Novalis, og Verner de navn
lundigste It HoWod maatte hos dem frembringe tøileløs
Uordt^^ forrykke Hjernen og snart udtørre baade
og Begeistringens Væld, var ligefrem, men mange heri.ge Toner
klanedog fra de overspændte Strænge, før de brast. Brustne
ere de alt Novalis døde, som for at oplede sin Poesi, der gen
nem Heinrieh von Ofterdingens digteriske Liv blev aldeles borte
Sonens Dunstkreds; Tieek sang sig hæs . Eventyr og for
tummede; Verner blev omsider selv bange for de Spøgelser,
han hTvde fremkoglet omkring sine herlig døende Tempelher
rer og sin levende Luther, dog vel og for de filosofiske Djævle i
AttUas Hexekreds, korsede sig og flygtede ind i den sal.ggørende
Krøniken, som var nær ved aldeles at vorde en Børneleg, da
den betragtédes som et Virvar af Tildragelser, frembragte af
T^fælde og menneskelige Lidenskaber, er ogsaa ved Naturfilo
sofien kommet et godt Skridt nærmere til sin Bestemmelse, at
aåbenbaTpåa eengang Menneskets Vilfarelse og Forsynets
vrse kærlige Styrelse. Ei seer Naturfllosofen Saadant, det Hele
I ham kun et nødvendigt Spil af de gærende Kræfter, rnen da
Menneskets Afhængighed og en tvingende Magt er det Eneste
der aabenbar viser sig i Tiden, som i den Enkeltes Liv, medens
Friheden bygger skjult men vis i Hjertets Inderste, maatte han
alligevelsefe! i de fleste Dele, hvor Talen var om Beg.venhe
dernes Hovedaarsager og indvortes Sammenbæng. Kun de Hov
modmste af denne Skole, som digtede istedenfor at granske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
