Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
366
Z ff Tk Val hBnS iDdvOrtes Evne kun ringe.
Alt det Udførhge han leverede var blot Samling, snart af Ud
sagn og Meninger, som i hans kritiske, snart af Gerninger uden
andet Sammenhæng end Aarstallet, som i hans Danmarks Hi
storie. Spildt er Arbeidet visselig ikke, men stor Jammer maa
det nævnes at Danmark ei har fostret en Søn, der sømmelig
kunde beskrive hendes Idræt og Levedage; ikke en Gangen
Broder til Saxo er opvoxet, og hvo som vil kende sin Moders
Levnet, maa entenJnøies med Holbergs skæve, løse Tale, eller
Tydskeren Gebhardis tørre Ramse, eller gaa sig træt i Suhms
Vildnis Undseehg maa Dannemanden bekende, at Mallets flv
dende, franske Fortælling er det smukkeste Billed af Fædrelan
dets Fortid. En god Levnetsbeskrivelse af en Konge der skal
være selvstendig, er vel i Grunden en Uting, men vi eie ikke
engang nogen, som kan læses med Behag. Krags og Stephanii
af den tredie, og Slanges af den fjerde Kristian, staa vel i stort
Ry, men hvem læser dem, og hvem kan udholde det naar ikke
Nøden driver ham; bedre kan man dog læse Peder Resens Krø
nike om Frederik den Anden, thi der har Man dog en trohier
tig Tale at lyde paa, og ei det kolde, fornemme Væsen at dra
ges med. Somme af Kongerne har ogsaa, desværre! ligesom Ab
salon, fundet Lovtalere efter den slemme franske Mode at skri
ve en Lovtale isteden for et Eftermæle, og efter den ’slemme
Vane, heller at faae Øret kildret med smukke Sprog og kløetise
Vendinger, end at beskrive den Afdødes rette Lignelse At skv
de Harer paa Aadsler, det er passeligt, men at jage efter Roes
paa en Ædlings Grav, som omtrent er det Samme, det er heel
usømmeligt. Mellem Lovtalerne har været flinke Mænd som
lode sig daare af Tidens Tone, men fjerde Kristians Lovtaler
maa for Alvor love, at Kæmpen er død.
Mange har den Mening, at naar Man kun bød en dygtie
Slump Penge, fik Man nok en dygtig Krønike om Dannemark
ja ti for een. Tykke Bøger fik man sagtens, men de som tænke’
at Aand er tilfals for Penge, fordi saa Manges Samvittiehed ia
deres hele Sjæl og Krop er det, skulde engang betænke, hvad
Apostlene fordum svarede Troldkarlen i Samaria, da han vilde
købe Aandens Gave; thi Gaverne ere adskillige, men Aanden ei
den samme. Dog paa saadan Tale har de godt Folk ingen For
stand, de mene, at en god Krønike er en nogenlunde sandfær
dig Fortælling om det Forbigangne, udsmykket med platte An
mærkninger og høitravende Ord; at ville spore den Usynliges
Finger i Tidernes Gang, det heder Sværmeri paa deres Tunge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
