Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
368
skænket Dannemark, løsnede førstegang sit Tungebaand for at
synge over Graven; men medens Han, Johannes Evald, begræd
den ulykkelige Prøve i Paradiset, maatte Dannemark hiemsø
ges med en saadan. Holsteneren Friedrich Struense af Haand
tenng en Læge, forstod at tilliste sig en ung Konges Gunst og
misbrugte samme paa skammeligste Maade. At udbrede Vantro
og Ryggesløshed det var hans Agt, thi det kaldte han Oplvs
mng, Bernstorf og Kramer aftakkedes, og Harboe skaanedes
kun af Frygt, Liderlighed opmuntredes, og Pressen blev fri
-1770. givet, hvorpaa alskens Uhumskhed navnløs udstrømmede af
sit skidne Kildespring. Det gamle Skarn i Ferney jublede paa
Gravsens Bred, men Struense selv maatte skælve for Danmarks
løste Tunge thi end varden ei saa giftig, at den jo og kunde mæle
høit om Dyd og Ret. Gud havde endnu mange Børa i Landet
og vilde derfor ei lade Plagen vare længe, Struense manglede ei
Forstand, og havde Gud ei forblindet hans Øine, saa han selv
maatte storme til sin Undergang, havde vel Kristendom alt
længe været stum herinde, og Danmark forgaaet i Tidens Mal
strøm Kun eetAar vårede hans fulde Myndighed, han faldt i
sit Blod, og Landet gienlød af Takkesang, som efter en over
s anden Livsfare, et usvigeligt Vidnesbyrd om, at ham ingen
Uret skete, men og om, at Danmark stod til Rednin^
*!.U £T Gn Mand Tr°nen nær’ hvem Eftertiden skal nævne
født med Ærbødighed, skøndt Samtiden miskendte hans Værd Det
i73i. var Jyden: Ove Høegh Guldberg. Ei var han opfostret til Stats
mand, men til Præst og Lærd, og det var vel i Tidsalderens Øi
ne hans største Brøde, men (hans Hjerte paastod, og Historien
hans fortrolige Veninde, stadfæstede, at Kristendom er den
bedste Statskonst; sjunkne og opholdte Riger skal bekræfte det
Samme indtil Verdens Ende. At gøre Danmark kristelig og
dansk og videnskabelig, det var hans herlige Øiemed, ei saae
han Tidens hele Brøst, og af Indretninger lovede han sig for
meget, men Saadant havde han tilfælleds med en Michaelis oe
Rothe og de fleste hine Dages Herlige, og hvem haaber ei
Hvad han ønsker inderlig? Forgæves var ei heller hans Ger-
Ti?’ ,
Gn gj°rdeS i Gud- Han var ei saa kortsynet at mene
at Kristendom kunde befales, men han tænkte, at Høiskolen
og dens Døttre kunde genfødes ved Lovbud og Bøger- umu-
Jigt var det, men det tækkedes Gud, at Saadant var i hans Hjer
te, og Tusinder skal velsigne hans Navn, thi Meget udrettedes
Istedenfor de latinske, spidsfindige Sætninger, som gemte de
lærde Skolers Kristendom, skrev han selv en naturlig Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
