Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
født
1742
373
samme høie Tanke fl ugt, den samme Stræben efter, i
udtænkte Ord at udtale Troens Hemmelighed og ved Opdigtel
ser udsmykke Kristendommen, den samme Higen tilbage mod
de Tider, da Mennesket, enig med sig selv, kun stred med det
Onde udenfor sig. Dog i tvende Stykker var Adskillighed; halv
fordansket, havde Evald et klart Øie for det Latterlige, og vildt
stormede det i hans Inderste, kun som Komiker var han derfor
rolig, som alvorlig Sanger sværmer han vemodig og taareblen
det, og hans hellige Begeistring er enten et vildt Spil, eller en
Krampetrækning. Under indvortes Kamp og Kummer, under
udvortes Armod og Lidelser, henskrede hans Levedage, og dog,
hvilke herlige Toner klang ei fra Harpen og Sitaren ! Naar han
sang bogstavelig for Brød, priste han sin Gud, og ophøiede alt
det Ædle som kan røre sig i Menneskets Hjerte og Idræt; i sin
Balder og i Fiskerne udsang han Kærlighedens søde og bittre
Smerte, i sin Rolf skildrede han Manddom og Følelse, som ham
tyktes de fordum sammenslyngede havde vandret i Norden, og
i Sjælens Høisang nedtordnede han den hovmodige Forstand,
og stræbte at reise Korset paa dens Nakke. Saadant var ei i Ti
dens Smag, kun i en snever Kreds bleve hans herligste Kvad
yndede, følte og forstandne, ja ad dem lo langt flere end ad
hans Harlekin Patriot og brutale Klappere ; thi selv her skin
nede Alvor og høiere Øiemed gennem Lattersløret; og af Saa
dant var Man ingen Ven. Den franske Smag, fransk Tænke
maades Blomst, var trængt ind, og havde i det Norske Selskab
en flydende Tunge, der endnu mere ved sine udgivne Vers end
ved sin Latter over Evald, spottede alt ægte Skjaldskab. Mellem
disse de norske Gothers Fuldmægtige fremragede Johan Vibe
og Herman Vessel : hin har man kaldt Danmarks Anakreon, og
vist nok var han som den græske, ei begeistret men beruset;
Dennes Attraa var at more sig selv og Andre med pudsige Ind
fald. Imidlertid er hans største, og hardtad eneste ret komiske
Digt: Kærlighed uden Strømper, med Føie blevet saare berømt,
og vil, saalænge Man forstaaer sig paa Saadant, kaldes et Me
sterværk i sit Slags. Hans Mening var vel at gøre al egenlig
Poesi og aandeligt Heltesind latterligt, men naar han skrev Ko
medier var Lykken altid bedre end Forstanden, og, da fransk
Prunk dengang gjaldt for det Høie, gav han et lysteligt Kontra
fei af de franske Sørgespil, hvori Intet skeer og Intet forgaar,
men Heltene dø, naar de har sagt, hvad de vidste. Dette bidrog
vist ei saalidet til at styre det Uvæsen med tomme Triller, høi
travende Snak og latterlig Flæben, som begyndte slemt at dri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
