Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
374
fra ves, og som endog er kendelig i de mere nordiske Hoveders
Tdt" ?1?te- adanne vare Trønderen Nordahl Brun og Guldbrands
-1749. dølen Edvard Storm, der nordiske og kristelige i Sind frem
stode som Jothernes Talsmænd. Høistmærkeligt er det at kun
Fædrenes og gamle Norrigs Minde kunde begeistre dem, som
Brun i Emar Tambeskælver og den navnkundige Fjeldsan*
Storm i de herlige Viser om Thorvald og Sinklar; begge stræb?e
forgæves at henrykkes af Bibel og Kristendom, det blev kun
Hverdagstale paa Vers. Saare ond er visselig den Tidsalder, som
føder sine bedste Sønner til Verden med et saadantTungebaand
og hvor mægtig dens Aand var, seer Man ret i Bruns Lovtaler’
hvor et nordisk Kæmpeord maa stride sig frem mellem franske
Sentenser; kun i Kirken, hvor han lod Bibelen raade for hans
Aand som for hans Tordenrøst, blev han kristelig Digter.
Fra 1783 begynder en ny Afdeling i det sidste Tidsrum o°
selve dette Aar er rigt paa mærkelige Tildragelser: Balle tog Sæ°
de paa Sjællands Bispestol, Bastholm udgav sine kristelige
Troeslærdomme, Suhm første Del af Danmarks Krønike Bag
gesen sine komiske Fortællinger, Thomas Brun sine Fritimer
og med dette Aar sluttede Jens Vorm, den belæste og flittige
født Jyde’ sit saare §avnlige Værk, om Nordens Skribenter.
1750. Sjællandsfaren Thomas Brun har fra den Time besudlet man
ge Blade med ugudelig og liderligt Skemt, og skammelig mis
brugt Vittighed og velklingende Vers til at forgifte Troens og
Dydens Kilde i sit hellige Udspring. Mangen Mand maa bande
den søde Gift han som Yngling indsugede af de onde Blomster
og endnu, paa sine gamle Dage, vedbliver den Forblindede at
bygge sig et Gravsted af Uteerlighed, ja han vil indbilde sine
Landsmænd, at det er et godt Træ, som bærer de raadne
Frugter.
1764. . Jens Baggesen fra Korsøer var Sjællands anden Fuldmæg
tig. Han var et opvakt Hoved med spillende Vittighed, let Nem
me, løs Følelse og et sjeldent Herredømme over Tungemaalet
Han begyndte med at efterligne Vessels overgivne Spas, og blev
Alles Yndling, men øiensynligt var det, at han gjorde Vold paa
sit halve Selv, og lidt mere kræsne Ganer vilde have fundet
hans fleste Retter vandede og flaue. Saaledes fandt han dem
udentvivl selv, og Noget i ham higede tilbage mod den Tid, da
han var lille, da hans Engel saae Faderens Ansigt i Himlene
og Kærlighed herskede i Hjertet. Dog, Bifald og Yndest vilde
han vinde, hvad det saa end skulde koste ; han fik og de dyre
købte Sæbebobler, da han, med mere Hensyn paa sine Anlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
