Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
375
og sin Tænkemaade kaarede Vieland til Mønster. Sin egen
aandelige Skikkelse har han i Labyrinten eftermalet med blæn
dende Farver, i Kallundborgs Krønike er hans Latter ægte og
i visse Maader priselig, i Rimbrevene har Normannen atter be
leiret Paris og erobret et Normandi, og hardtad mageløs er i
Gengangeren hans bittre Spot over sig selv og alle sine Sta brø
dre Uden Rørelse kan intet Hjerte følge Skjalden paa hans
underlige Bodsvandring, der ene kan lignes ved Flagellanternes
fordum ; han mindedes visselig af sin gode Aand om hvad han
burde være, men hans Bedrøvelse var mest den efter Verden,
os det lød, som han vilde afsone sin Brøde ved at hudstryge
alle sine gamle Venner, der dog vare mere at undskylde end
han Han kundgjorde her aabenbar Kærlighedens Forlis, hvis
rene Ild alt i Sangen om Emma kun ulmede svagt, og i Parthe
nais neppe er at skimte; her som hardtad altid naar han vilde
synge om Gud og det Guddommelige i Mennesket, hy lede han
L i en Dunstkreds af høitravende Ord og kolde Billeder, thi
Ingen kender Gud [uden den som Ham elsker, han haver seet
Ham Bløde maa Hjertet ved at beskue denne Skjald; til en
herlig Fugl blev han skabt, og vilde han have svunget sig kæk
mod sit Fædreneland, da skulde det have tonet saa liflig i Dan
marks Skove, til Vederkvægelse for Aander og Hjerter, mens
Sekleme skride; men han vilde heller med farvede Vinger flagre
i Kreds om Jordens Blomster; Sommeren er forbi, afbleget er
Farveskinnet og Fierene graanede i de sjunkne Vinger, o gid
Fuglen dog end, før Vinteren kommer, med den levnede Kratt
vilde alvorligen stræbe fra Jord, da skulde end fra Bøgetop
pen en Svanesang lyde, til Gru for Guds Fiender, og til hans
Venners Jubel, og Fuglens Tunge skulde da løsnes til sin be
sluttede Idræt: den evige Lovsang.
Øernes tredie Fuldmægtig var Københavneren Kristian Bast- fedt
holm- han begyndte med en Lovtale over Messias, og endte 1740.
med en Anbefaling af den stoiske Visdom. Hans Synsmaade
for det Aandelige var denne: Sandhederne om Gud og Dyd og
Evighed ere Menneskets nødvendige Ledestjerner, et klart
Øie kan selv opdage dem, men de klare Øine ere faa, og vare
fordum end færre, derfor var og er en skreven Aabenbarmg
og betinget nødvendig. Det meste Übepibehge i
denne kan bortfalde ved en ny Fortolkning og de . CKiige^
som ei er nødvendigt til Salighed, lader sig ved Fornuften gøie
temmelig sandsynligt. Han førte Krig mod den Enfol
dighed i Tro og Tale, saavelsom mod de gamle Kirkeskikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
