Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
523
Vikler sig i Støvets Baand,
Vil ei op fra Jord sig hæve,
Spotter Tonerne, som svæve
Lette op til Englekor,
Raaber efter dem : I sværme !
Naar de sig Guds Throne nærme,
Stopper Fingrene i Øre
For ei Klangen meer at høre.
Moder! Danmark! ihukom!
Det er dig, der tales om !
Dine gamle, halte Psalmer
Neppe kunde gaa paa Jord,
Dog paa dem du lystig foer
Op at plukke Edens Palmer;
Kingos Kvad med store Kræfter
Over Jord sig høit opsvang,
Ei forsagt, fløi dygtig efter,
Søren Jonæsen, din Sang;
Ak! hvad hjalp det: hør engang!
Danmark vrager Kingos Sang,
Søren! hist dit Støv er gjemt.
Selv dit Navn i Nord er glemt.
Dannemark! hvor er nu Vingen?
I dit Hjerte er der ingen,
Du forlanger glatte Been,
Skaarne ud af Træ og Steen,
Psalmerne skal, som din Tanke,
Rundt med dig i Støvet vanke.
Kingo ! da din Harpe klang,
Var det Svanens Afskedssang?
Ak, dens Sang er jo kun sød,
Naar den synger for sin Død;
Ja, dens Støv det faldt til Jord,
Aanden til sin Gud opfoer.
Dog, hvi bruser du min Aand?
Hør, hvor sødt dog Kingo leger !
Naar hans Harpeslag dig kvæger
Naar sig løsne Støvets Baand,
Naar du reiser høit af By
Paa den klare Tonesky,
Tænk da paa, hvormange Sjæle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
