Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
630
søgte Trøst i Geirrødsgaard, om hvilken der dog ellers synges
at den var onde Aanders Bolig. Det kan vi da forstaae, at der
var Nød paa Færde, der Christendommen kom hermd os hun
kom alt som en Kvinde med Harald Klaks Daatter, Thyra Dane
bod det er de Danskes Trøst og Bod, som Thyra var i mange
Maader, og Christendommen blev tilfulde. Det Onde stod dog
hardt imod og Thyras Mand, den gamle Gorm, var ret et Billed
paa den blodige og vilde Kæmpetro; men der Herrens Engel
slog ham midt i sit Palads, da blev Thyras Søn, Harald Blaa-
Konge. Enstund forfulgte han vel Krigen og hørte ikkun
Oddesang og Pilemesse, men han stod dog ei Sandhed imod
og der den tydske Keiser Otto hin Røde feidede paa Dannemark
seiemg da lod Harald sig døbe, og fløttede sin Kongestol til
Roskilde Bye, og byggede der af Træ den første Kirke, den Hel
lige Trefoldighed til Ære, og der blev han begravet, der han
var falden for Palnatokes Piil i Striden med hans egen Søn
Svend Tmgeskiæg. Det sige Saxo og Adam af Bremen, at Ha
rald var Chnsten i Sind og en hellig Martyr at nævne, men
Snorro og han, som skrev den store Olav Trygvasens Saga, og
flere Islændinge tale heel anderledes om ham, og sige at han
slog sin Broder Knud Dannekiær ihjel, og voldte ligeledes svige
fuld sin Brodersøn Guldharald og den norske Konge, Harald
Graafeld, sin Fosterson, og Aage, Palnatokes Farbroder, Bane
saar med anden Skalkhed, som de lægge ham til Last. Hvad af os
kan herom dømmes, er vel dette, atAdam og Saxo har kun sagt
det Bedste, og Nordmænd kun det Værste, som de vidste- Saxo
maa vel troes i det Stykke, at Knud blev slagen af de Engelske
og allenfalds er det værd at mærke, at al den onde Bedrift til
legges Harald, før han blev døbt. Vi maa og betænke hvad
Knytlingasaga formelder, at han var ingen storvittig Mand og
at denmod hans onde Raadmænd, Fjølner og den norske Ha
kon Jarl, vare besynderlig drevne i al Skalkhed og Underfun
dighed. Nu at dømme Harald efter Nordmænds Ord allene er
just det samme som at dømme Constantin den Store efter den
Hedmngs Zozimi Tale, og glemme, at Had dog altid sværter
værre, end Kiærlighed sminker.
Saa forleed da over Tohundrede Aar, medens Dannemarks
Konger mest holdt Huus i Roskilde By, og det meste af denne
Tid, det er, indtil Erik Eiegods Dage, vare Roskildes Bisper
saa at tale, Ypperstepræster i Norden. Aldenstund vi nu med
Ordets Lys i Haand randsage Kongens Gaard, da maa det tyk
kes os heel usporligt, at Rosen stod saa nær derhos ja Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
