Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
632
mærkeligt raaa det vel nævnes, at hans Been ei heller kom der
hen. De stædtes til Jorde i Landet, hvor de helst vilde være*),
men fmge at mærke, at der var bedre Fred i det danske Skurj
end under den engelske Hvælving, thi det skedte 1642 i Crom
vels Dage, da kom en af de galne Sværmere, levende og døde
Konningers Fiender, Villiam Valler til Kongernes Grave, brød
Risterne op, og bestrøede Gulvet med Benene og Støvet af
christne Konger**).
Det er et uhæderligt Sagn om Knud, at Thoraren Loftungers
bespottelige Omkvæd paa Dråpen, det er: Kiæmpevisen om
ham : Knud styrer Jorden, som Gud Himmelen, klang godt i
hans Øre; men det er et hæderligt, at han giorde sine Hofsinder
tilskamme, der de vilde indbilde ham Saadant, og at det er det
rette, er i hans Levnet tilsyne, vi mærke det og, naar vi see paa
den Præst, han førde med sig vesten over Hav til Roskilde Bye,
thi det var den Mand, som ikke tog læmpelig just paa dem i
bløde Klæder; det var Vilhelm Engellænder, som blev Bisp i
Roskild, og levede med Kong Svend, som Ven med Ven.
Det er baade mærkelige, og, i visse Dele, mørke Taler, som
føres til Tidende om Ulf Jarls og Estrids Søn, Knuds Søstersøn,
Kong Svend. Detervitterligt nok, at den mandlige Kongestamme
udgik med Knuds Søn Hardeknud, og at Dannemark da kom
under Norges Konge, Magnus hin Gode, men derom føres ad
skillig Tale, hvorledes Svend fik Kongenavn, dog maa det vel
kaldes vist, at han enstund var Magni Jarl, og skiftede Navn
med Landsfolkets Villie***). Det er tilvisse en gruelig Ting at
bryde Tro og Love, men det vidne og Alle, at Svend forglemte
i sin Ungdom Herrens Frygt, det kiendes og paa hans Levnet,
og det var aldrig Herrens Viis, at giøre sine Tjenere saa mange
*) Saxo synes vel at have sagt, at Knud begroves i Rothemag, men de
Engelske maa vel troes, som vidne, at han jordedes hos de sachsiske Konger i
St. Peders Kloster i Vinchester. Suhms Danm. Hist. T. 3. S. 150.
**) Suhm T. 3. S. 754: Om det ellers ikke var Knuds Lig, der 1752 fundes
i Steenkisten under Gulvet, maa man vel lade usagt.
***) Var ikke Snorros Ord saa troværdige, ja i dette Stykke saa lovfaste, at
de aldrig kan rokkes med Sandhed, da maatte Man vel tænke, at Saxo og Adam
af Bremen havde Ret, og at Svend ikke havde svoret [til] Magnus, thi Man vil
nødig tro Saadant om slig en Konge. Underlig maa den Ting have hængt sam-
men, thi at Svend ingen Niding var, det sees af alle Dele og vel vissest deraf,
at Magnus havde selv gode Tanker om ham i sin Død, og at de norske Skjalde
naar de rose Magnus i hans Handel med Svend, lægge til, at det skal være
Svend ufortalt. Rimeligt er det, at Landsfolket, som var kiær af en indfødt
Konge, selv har ægget Svend til at falde fra Magnus, han er dermed ingenlunde
undskyldt, men Man forstaaer paa den Maade bedre hans Færd og dømmer
ham mildere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
