Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
636
for Nordens Primas fandt det sømmeligste Stade •), var vel og
det største Tal af gudelige og boglærde Mænd. Det er onde
Varsler, at mange Klerke faldt ved Fodvig, der de fulgde Mag
nus Frændemorder, og at Svend Grathe stod paa Bakken, naar
han skulde holde Thing med Bondemænd, ja det var et grueligt
Gilde, det sidste vi læse om, som holdtes i Kongens Gaard i
Roskilde By, der Svend slog Knud, sin ene Frænde, ihjel med
Svig**) og stemplede mod den Andens, Kong Valdemars,
Liv, men naar vi see Knud henslumre saa roligt i Absalons
Skjød, see denne Ædling vove Hals for sin Valdemar, og hans
behjertede Søstre bore Hul i Grathes Skibe, og skaffe Valdemar
Frist til at flye og sanke de kiække, ærlige Jyder, da røres vi
mildelig, og vente vist, at see endnu et Rosenskud, aldenstund
Roden endnu tykkes varm i Kjærlighed, og Safterne stærke udi
Kvindeaarer.
Der nu det store Slag i Viborg Egn, paa Grathe Hede, var
overstanden, der den flygtende Svend sank i Mosegynger og
faldt for en Bondemands Øxe, da blev Valdemar Knudsen Ene
voldskonge, og Absalon var hans ypperste Raad, og naar man
seer i en Hast paa de Dage, maa man vel tænke, at ligerviis
som det er sagt, at en Kilde opsprang, hvor Knud Lavards
Blod udrandt, saa vilde og af hans Blod en Kilde udspringe til
at vande de tørre Enge og fostre Roser paa ny. Visselig maa
det og kaldes en god Omskiftelse, at Vinlands Vikinger***), som
nys stævnede saa dristelig dybt ind i Isefjord og traadte Kilde
vangen under Hestehov, nu giæstedes af danske Stavne, og af
Korset med, men seer man vissere paa de samme Dage, da vor
der man ret underlig vemodig, som ved en kiær og mægtig
Herres Jordeferd . Det maa vel med Sandhed siges, at Dan
marks Nød og vaandefulde Afgang er i en Lignelse for os til
syne, denstund vi staae ved Kong Valdemars Liig og høre og
see, hvad som er afbildet for os ved Saxos Haand, og i hans
bedrøvedeTale. Den lyder saaf): »Der det spurgdes om Lande,
; Vel fik Norge ei ret længe efter sin egen Erkestol i Trondhiem eller Ni-
daros, og Sverrig siden ogsaa sin i Upsala, men Lunds var dog den første oø
saalænge den stod var dens Besidder Sverrigs Primas, og gav Upsals Erkebisp
det Pallium (Bispekaaben) hvilket han selv kun annammede af Paven i Rom
saa førde han og altid siden Navn af Pavens Legat i Norden.
**) I den samme Stue, hvor Knuds Fader Magnus gjorde Knud Lavard
tryg med at sige han vilde reise til det hellige Land og ovcrgive Hertugen
Land og Huus til troer Hænde.
***) Venderne fra Rygen, Pommern og Meklenborg, som kaldes Vinland
f) Vedels Saxo S. 522—23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
