Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
638
Hermann, Stiftsprovsten, og Arnfast Skolemester og Amtsprovst
Isak opgrove den Saliges Liig og håndlede saa spottelig med
hans Levninger, at de det siden maatte bitterligt fortryde, og
vel maa man sige, at, som det var et ondt Varsel for Erkebis
pernes Bedrifter, saa var det og et usvigeligt Tegn derpaa, at
Vantro og Ugudelighed var bleven megen, selv mellem Klerke*).
Eskild var den anden Erkebisp, han kom og fra Roskild, men
ei blev han der begraven, hans Been hvile langt vester i Ver
den, i det Kloster Clairveaux i Frankerige, thi der endte han sine
Dage i Eenlighed, der han var kied af Verdens Væsen og Tvist
med Kong Valdemar, og til den Stæd havde han synderlig Vil
lie og Kiærlighed. for den hellige Bernhards Skyld, som først
kom det Kloster paafode, og havde været hans Ven i hans Ung
doms Dage, mens han var i Frankrig at lægge sig efter boglig
Konst**). Det var ogsaa ham, som først indstiftede Klostre
eller Munkebure i Dannemark, og deriblandt de to navnkun
dige i Esrum og Herridsvad, og de første Munke bleve did for
skrevne fra Clairveaux, hvor Bernhard havde indført igien god
Tugt og rette Munkesæder, og eftersom det var nu saa bestilt
med Bisper og Præstemænd i Landet, at de havde for det meste
ringe Lærdom, og liden Lyst til at røgte deres Kald med Lær
dom og godt Eftersyn, men desmere til at drage i Orlog og
Herrefærd, da var det tilvisse gavnligt, at der blev Munke, som
dog enstund beflittede sig paa Andagt og stille Levnet, Læsning
og Skolehold og god Omgængelse. Absalon var den tredie i Tal
af Erkebisper, han kom end fra Roskild, men han kom under
lig med Heltesværd ved Lænd, og det klæder visselig hver en
Biskop ilde, enddog det vel maa sandes, at det aldrig klædte
nogen Biskop bedre end ham, thi han uddrog det kun mod
Hedninge og Landsens Fjender, og glemte ikke Bøn paa Valen
eller Kirkens Tarv i Pilemesse. Han gjorde sin Flid med at
beskikke ordenlig Gang i Kirketjeneste, og brede Kaaben over
den Vankundighed og de Brøst, han ei kunde rette; han ind
stiftede med store Gaver det Munkebur i Soer, og gjorde det til
et synderligt Vilkaar, at Munkene der skulde lade sig finde flit
tige til Landsens Krønike at beskrive. Det pleier altid at være
*) Vedels Saxo S. 247—48. At de tre Mænd havde en aabenbar sørgelig
Helsot, det er vist, aldenstund de døde i Saxos Dage, og han ingen skamløs
Løgner var, og at Gud aabenbarlig mangengang straffer aabenbar Forargelse,
det er ei Nyt men Godt. At Adzer havde været Bisp 1 Roskilde, synes klai%
og en Adzer nævnes som saadan i Erik Eiegods Dage.
**) Arilds Bispekrønike S. 45 og 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
