Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
647
me, at den er runden af ædel Rod. Vist var det godt Varsel, at
Gud undte Marken et saadant saftigt Træ for den Pommerske
Bjelke, og den Baierske Stub, enddog denne er ei at forhaane
og sover i Fred under Domkirkens Gulv, føiet til Stammen i
Svogerskab *) ; men det var end ydermere et saadant, at Kirken
blev bødt i Christians Dage, og han bygde til hende det Capel,
som kaldes efter de Hellige Tre Konger, og haver havt tre mær
kelige Kongekister, Kong Christian den Tredies, Kong Frederik
den Andens og Christian den Fjerdes, men han kom siden un
der Gulv at staae, og skyder sig vel op igien, som første Chri
stian i disse Konger, thi ogsaa han begroves under Gulvet, og
haver kun sin Æt til Mindesmærke i Kirken, som i Rimet. Ikke
er her at tale om Kong Hans og Christian den anden i Besyn
derlighed, thi de vedkomme ei denne Saga, de vare en stakket,
og heel knudret Green, og ikke den, som skulde grønnes i
Kildevangen, og deres Been lagdes andensteds, i Graabrødre
Kirke, i Odense, og finge end der ikke Fred, men maatte laane
sig Huus i en Vraa hos Hellig Knud. Stort er ei heller at melde
om Hr. Frederik den Første, thi han gav kun Svanen Lov til at
sjunge over Isefjord som en Trækfugl, men ved Slien lavede
han den en Rede, og der ligger han mellem de Slesvigs Hertu
ger. Alligevel er det ei at forgiætte, at Lave Urne var i de Kon
gers Dage en mærkelig Mand og Rigens Cantsler, og velberømt
for Veltalenhed og boglig Konst. Nu er det visselig saa, at saa
dant Ettermæle times Ingen aldeles uforskyldt; men det er ei
derfor desmindre vist, at hans Tale og Konst kun havde lidt at
betyde, og naar han da saa høilig berømmes, er det kun derfor,
at Tiden var saare grov og vankundig, og dens Tanker om Lær
dom og Tale vare deretter. Den er endnu til Rede og Syn, den
Velkomsttale han holdt paa Latin til Frøken Isabelle, af Neder
land og spansk Herkomst, der hun inddrog med høviske Fruer
at holde sit Bryllup med Kong Christian den Anden. Det var
Dagen før Laurentii 1515, at Kongen uddrog i Gyllenkarm med
Fruer og Jomfruer at møde sin Fæstemø ved Hvidoure Strand,
og saasom det regnede just heel flux, begyndte den Bisp saa
pyntelig at tale under aaben Himmel : vi have med stor Attraa
forventet denne din lyksalig Tilkommelses Dage, allerædelste og
dydeligste over alle dennem, i Verden leve, Fyrstinde Elisabeth!
*) Naar Christoffer af Baiern, som Arild melder, begroves i Roskilde Kirke
1448 da er det igien et Vidnesbyrd derom, at den ei heel afbrændte ikkun
fem Aar forud. Å. K. D. 1. S. 841. At Christian den Første ægtede Christoffers
Enke, er vel alle vitterligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
