Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
648
ja aldrig haver nogen Dag været Dannemark glædeligere og
lyksaligere end denne, paa hvilken denne Regn, som falder, be
tyder os ved din Tilkommelse alt Kosteligt paa Jord i Overflø
dighed, og de 7 den Hellig Aands Gavers runde og rigelige Ud
gydelse*). Ei er den Vending saa ufornuftig at nævne, som den
er skammelig, og mest i en Bispemund, og saaledes ere alle
hans Ord kun føiede til at falde vel i Ørne, som kløe. Hvad nu
hans Lærdom angaaer, da var han sagtens forfaren i Lov og
Ret, baade geistlig og verdslig, som og i Latinen, men visselig
var det kun maadelig bestilt med hans Kundskab i Bibel og
Christendom, anderledes end det en Biskop monne egne og
sømme. Det haver han selv vitterliggjort med det Brev, som
han og Ove Bilde, Aarhuus Bisp, skrev og sendte paa menige
Bispers Vegne med Henrik Gierkens til Ingolstadt, at fordre
hermd for et ærligt og aarligt Stipendium en af de vellærde
Mænd Cochlæus eller Eck, til at skrive og stride imod de Lu
therske Bøger og Mænd. Det maa Man vel undres over, at Dan
nemarks Bisper vare saa galne, at de kunde mene, det Hus skul
de staae mod Storm og Øxer i Nord, som de skulde kiøbe sig
Støtter til fremmede Lande, og at de trøskede Stolper, som
brødes i Tydskland, her skulde holde, men det er til at forbau
ses ved over al Maade, at Bisperne skyndte de Mænd hermd
med de Ord, at Landet er fedt og godt og Kiøbet let, thi der
med bekiendte de aabenbar, at de vidste, det var ei de tydske
Kompaner om Sandhed at giøre, men kun om fede Mundfulde
og kronede Dage**). Det er da det mildeste, Man kan dømme
om Ove og Lave, at de for verdslig Omhyggeligheds Skyld ei
betænkde det ret, hvad de gjorde, og lode sig af de andre Bispe
overtale til at beskiæmme deres gode Rygte, med at lægge deres
Navn til slig en Ordsending. At nu Hr. Lave forresten ei plat
forgiættede sin Bispedont, det kan Man see paa Kaabertaget,
han lod lægge paa Kirken, paa de Gravskrifter derinde over
Svend Estridsen og Saxo, som ham tilskrives, og af de Breve
fra Mester Christen Pedersen og Prænteren Jodocus Asiensius,
stilede til ham om Saxos Bog, thi deraf lader det sig kiende, at
han dog regnede Danmarks Krønike til Kirkens og til Rigens
Prydelse, hvorfor og Saxos Bog er i sit første Bind hannem til
egnet ***). Det var i Christian den Andens Dage, at den mærke
lige Ting begav sig med Saxos Krønike, som blev præntet i Paris
*) A. K.D. 2. S. 1105—6.
**) A. K.D. 2.5. 1251. 1304.
***) Siephanii Prolegom. a. S. Fol. 4—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
