Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
649
ved Mester Christens Omsorg, og vel maa Man bekiende, at
Herrens Haand er synlig ved Prænten som ved Skriften, thi
det holdt allerede hardt for Mester Christen at eiiange en due
lig Afskrift, og efter Grevens Feide og Klostrenes Forstyrring
havde det været forgiæves udentvivl at lede deretter. Saa maa
det da og ihukommes, at hvor nødig man læser Danmarks
Krønike paa de Romeres Tungemaal, saa maa vi dog, forme
delst Tidernes onde Vilkaar, love, ei Saxo, men Herren, fordi
den skreves paa det, thi sikkerlig var det Latinens Skyld, at
den dog stundom udskreves i Klosterne, og vist er det, at var
den og paa dansk kommen Mester Christen tilhænde, knap var
den dog blevet præntet til Paris i de Dage og saaledes frelst fra
Ødelæggelsen.
Ingenlunde skal da Lave Urne, enddog han som Christen og
Biskop er visselig at laste*), lignes ved hans Eftermand Hr.
Jochum eller Jacob Rønnow, thi han var, efter alle Mærker, en
forstokket Synder. Han tjende for Ridder i Kong Frederik den
Førstes Gaard, og det skal ingen Christen love Kongen for, at
han satte slig en Mand paa Sjællands Bispestol, ja solgte ham
den aabenbarlig for 6000 rhinske Gylden**). Derimod tænkde
Kongen vel at have frelst Samvittighed, da han betingede Guds
Ord Forlov til at røre sin Tunge, ja tog af Jochum den For
pligt, at han skulde beskikke Præstemænd, som forkyndte
Evangelium, men det var ei at vente af den Mand, der kiøbde
sig en Bispestol med 33 Herregaarde, at han skulde lade uan
fægtet, end sige forfremme den Lærdom, som ingenlunde til
stæder en Biskop at være Herremand, men vil, at han skal være
Ordets Tjener. Saalænge nu dog Kongen levede, da var det kun
i Smug, at Bispen trængde Ordets Tjenere, men der den Herre
var hensovet, da forsømde han sig ei, og meende vist det dertil
at drive, at det Ord, som pinde ham med alle Verdens og Løg
nens Venner, skulde med Kong Frederik og hensove. Men der
staaer skrevet, at Han, som boer i Himlen, leer ad slige Raad,
bespotter Verdens Vise og fanger dem i deres Træskhed, og
skyder dem i Graven, som de grove til Hans Tjenere og Børn,
og at den Tale ei er Skiemt, og at den Herres Mundsvær(d) har
slig en Størke, at de stærke Kiæmper flyve for det bort som
*) Mærkeligt er det tilvisse. at slet intet Papisterie er i Laves Gravskrift
tilsyne, men netop den Lærdom, for hvilken Luther stridde mest og haardest,
thi der staaer: miserere mei Deus, Deus propitius esto mihi peccaton ! (Gud! vær
mig Synder naadig!) Marmor Danic. F. 19.
**) A. K. D. 2. S. 1345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
