Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
654
kiæmpede fordum for Israels Folk, og hvor de Korsede stred i
hans Navn under Godefred og Balduin. Som hist, saa her var
Regn og Storm, og slog i Førstningen ind paa de Danske, men
Vinden vendtes ved Herrens Haand og streed for dem. Det
hjalp kun lidt, at de Svenske stilde frem deres grove Stykker,
thi Kuglerne, som ramde, var kun faa, syv Faner danske Ryt
tere med Maurids Podebusk og Peder Gyldenstjerne og andre
Høvdinge i Spidsen kastede de sexten svenske, og der det dan
ske mandelige Fodfolk under Brokkenhus leed Nød for de
Svenskes Mangfoldighed, da komme Rytterne med Drengefanen
dennem skyndelig til Hjelp, og spildt blev den svenske Orden,
da flydde hver, som flygte kunde, og de stædtes ei den ganske
Nat, før de kom til Frøland, fire Mile op udi Sverrig. Saa vandt
de Danske, og de havde fire Tusind Mand, men de Svenske
fem og ti ve Tusinder, og det blev vitterligt i Norden, at Her
ren nu ei meer end i de gamle Dage skifter Seier efter Hærenes
Mangfoldighed*). Vel maa man nævne denne Seier dyrekiøbt,
naar man kun seer paa den Adelsblomme, som nedsank paa
Heden, og Seierssangen maatte falde hen i Sørgekvadet, hvis
den Krig var saa unødvendig og havde saa lidt at betyde, som
Ordet monne gaae og man maa synes, naar man seer den Tale
om de trende Kroner i de Kongers Vaaben og hvad andet der
blev kaldt den Krigs Anledning, men det er ingenlunde saa.
Var Fredrik villig til at drage Sværdet, som han sagtens var,
da var det ilde, men havde han og nødig villet, saa havde dog
den galne Erik tvunget ham dertil, thi der Svensken tog de
trende Kroner i sit Vaaben, kundgjorde han sin Hjertens Me
ning, at sanke dennem paa sit Hoved, det har han siden viist i
halvtrediehundrede Aar. Nu er det vel saa, at han i Freden be
holdt dem i sit Vaaben, men Dannerkongen, han beholdt dem
og, paa eet Hoved vilde de visselig engang forsamles, naar om
vorder legt, skal det sees paa Hvis, Bærsærkens eller Skjold
møens, Smeks eller M ar gre the s**), men rimeligt er det, at
de havde alt siddet paa hans, hvis Daniel ei havde vundet, og
de brave Riddersmænd offret sig paa Heden, thi for ei om mere
at tale, da var det Nederlaget der, som voldte Eriks Raserie, og
dermed alle de Omskiftelser, som derpaa fulgde, og gav Sven
sken enstund andet at bestille, end at beile til den Trilling
*) Frederik den Andens Krønike. S. 135—38.
**) Det er mærkeligt, at Magnus Smek fik Ska ane ogNorge, saa Man skul-
de tænkt, at Svensken var lidt nærmere ved Trillingkronen, end Ch ristoffei-
den Andens Sønnedatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
