Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
655
krone *). Visseligen streed da Daniel og hans troende Flok for
den hellige Grav, og det paamindes vi tillige om derved, at en
af Ridderne, Hr. Axel Valkendorph, kora paa de Faldnes Vegne
til at hvile sine Been i Rosengraven**).
Det er lange og heel mærkelige Taler, dem Saga skulde holde
ved de Kongekister, ved Frederiks og Christians, naar hun
skulde Alt grandgivelig fortælle, hvad som Idunna seer, naar
hun over dem mon svæve, men det var Synd af hende i en sne
ver Vending Saadant at forlange, thi saalidt som rappest Fod
kan følge Fuglen i sin Flugt, saalidt kan den omstændelige Tale
i de samme Timer naae saa vidt som Sangen. Saa skikke da
hver, som vil vide grandgivelig Beskeed om de mærkelige Dage,
sin Leilighed derefter, Saadant hos Dannemarks Riges Krønike
at udspørge, thi ret som de Konninger sad paa Axelhuus, den
stund de holdt Spiret, og øvede Bedrift, og sankedes kun ved
Isefjord, naar Spiret sank af kolde Hænder, da er det og søm
meligt, at Roskilde Saga kun ihukommer deres Eftermæle, og
hvad som synderlig vedkommer Rosen, der udsprang ved Hel
lig Korses Kilde, men det kan hun dog ei forgjætte, at Dan
marks Lignelse, som sankedes og groves ud ved Saxos Haand,
og ved hvis Leie Christen Pedersen til Kiendemærke satte faste
Stave, den groves op igjen, der Timen kom, at Danske kunde
kiende deres Moder, og hun, uden sig at skamme, kiendes ved
dennem igjen. Det var lige ti Aar efter den Strid paa Heden, da
udgik den danske Krønike, som Saxo skrev halvfjerdehundrede
Aar forleden, og Mester Anders Søfrensen Vedel havde flittigen
lært hende at tale igjen det danske Tungemaal, og det skulde
Ingen mærke, at hun havde været udenlands saalænge, hun
talde saa mandelig og gjævt, saa sødt og eenfoldig, som om den
Skjoldmø, med samt sit Halsbaand af de Hjerter ni, var nys
udgangen af sit Fruerbuer, og førde Tidende om Heltefærd og
Ridderspil, som hun saae til og syede ud med Silke og med
*) Det saae jeg ei før nu, ellers vilde Rimet om den Handel klinget mere
lysteligt, men hvad jeg saae, det sang jeg, og turde ingenlunde sige andet, gjor
de vel ei heller Nogen dermed Uskiel.
**) Det er mærkeligt, at Daniel faldt 4 Aar derefter just ved Varbierg, og
stadfæstede sit Mundheld: diverso tempore diversa fata 1. Det er og mærkeligt,
at Michel Pedersen Gynge, som blev adlet for sin Manddom i denne Feide og
mest ved Svarteraa, fik øverst i sit Skjold en rød Rose. Om Slaget er gjort en
Kiæmpevise, som er den fjortende hos Peder Syv. Hofmans Efterretn. 78 — 80,
hvor ellers Daniels og Dannehærens Færd er jammerlig forhutlet.
1 o : Skæbnen omskifter med Tiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
