Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
657
selig var det ingen Daare, som kunde sige om det nyfødte Barn,
at han skulde vorde, hvad han og blev, det mærkeligste Barn,
som fødtes i Kongens Gaard siden Valdemars Daatter*). Der
det nu stundede til med Dronningens Forløsning, da blev det
vidtløftigen eftertænkt, hvor Hendes Naade skulde ligge udi
Barselseng, og efterdi Frederiksborg var en rolig, og nu med
Vaaren, mellem Skovene og Søerne, en meget sund og lystelig
Stæd blev det berammet, at hun der skulde være. Der blev da
skikket Bud til hendes Fru Moder, Hertuginde Elisabeth af
Mekkelborg, som gav sig skyndelig paa Reisen og kom til Fre
deriksborg den 19de Marts, saa bestildes ogsaa nogle af de æld
ste og ypperste Fruer her udi Riget, saasom: Inger Oxe, Anna
Pasbjerg, Helleborg Kross og Margrethe Rosenkrands,
at de skulde altid blive tilstæde og vare paa hendes Naade.
Medens den Forjættedes Fødsel nu saa forventedes med Læng
sel da tænkde Kong Frederik derpaa at vinde mange gode Øn
sker om Guds Velsignelse fra glade Hjerter, og skienkede derfor
de fattige Bønder omkring Kiøbenhavn en Nytaarsgave, som
var Tak og Ære værd, det var al den Landgilde, som de stode
med henved atten tusind Tønder Korn. Han gjorde i de samme
Dage og et andet Stykke, ikkun til sin Lyst og halv af Overdaa
dighed, men hvilket dog, som tit mon hændes med übetænkde
Handler, har en synderlig Bemærkelse. Hans Majestæt bygde
just dengang paa Kronborg, og som der nu paa Lappen laae
en Steen, uhandelig og grusommelig stor, da tænkde Frederik
derpaa at faae den flyttet til sin Borg, og det allermest, fordi
den unge Pfalzgreve Ludvig og Nogle af Adel sloge til Væds
med hannem, at den kunde ei fløttes med Menneskehaand. Da
lod Kong Frederik sine Baadsmænd tåge Haand paa den
Steen, og den blev fløt hen under Slottet, og siden sat paa det
yderste Næs ved Søen at st ørk e Grunden.
*) Det er vel saa, at hardtad alle nuomtide kalde Saadant Tant, men der-
med fiiøres det slet ikke til Løgn, hvad som er upaatvivlelig vist at den Bonde-
man^ talde saa, thi i Frederik den Andens Krønike, hvoraf en Part, om ei de
Meste er skrevet før Kong Christian den Fjerdes første svenske Krig (S. 138)
og det andet snart derefter, fortelles den Handel saa trohjertig og omstænde-
lia at al Tvivl maa forgaae, allermest naar Man læser om Bonden dei han
kom igien det næste Aar og havde ingen gode Tidender at føre, men kun Paa-
m°ndeie om Levnets Forbedring, thi da skikkede*; han hjem ei med en lyr-
Selig lærepenge, men med stor Trudsel. Det er da kun Tingen, hvad Man
skaltænke om den Havfrue, og dertil er intet Bedre at svare, end hvad som
sSeA den krønike vi maa beklende, at Guds Gierningers’ Mangfoldighed
overgaaer al menneskelig Fornuft, og med stor Beskedenhed dømme om saa-
danne og Hans mange andre den fordum Verdens underlige og utrolige Gier-
ninger. F. A. K. S, 302. 308—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
