Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Saga
656
Guld derinde. Det var da ikke Løgn de Riim, som Thomas
Kingo siden satte under Lignelsen af Mester Anders:
I denne Skygge staaer vor Mester, Anders Vedel,
Med fordums Ærbarhed, dybsindig, lærd og ædel,
Som hjalp af mørken Grav de danske Konge-Drifter
I dem han lever end og de udi hans Skrifter.
Det er kun derhos ikke at forgjætte, at det var Troen og Guds
Ord, som virkede det Underværk ved Anders Vedel, som og
alle dem, der kom tilsyne paa den øde Mark*). Blandt disse
Underværker skal det seent forglemmes, som heed paa Jord:
Kong Christian den Fjerde, og ligesom han selv gav Himlens
Gud Æren i Alt, saa er det i alle Maader aabenbart, at Gud gav
Danmark hannem af stor Miskundhed.
Det var om Efterhøsten, det næste Aar efter at Danmarks
Krønike var udgangen med dansk Tungemaal, der Herredagen
holdtes til Kallundborg, da kom derover en gammel Bonde
mand fra Samsø, og gav fore, at en Havfrue der under Landet
havde givet ham den Tidende at bære for Kongen, at hans
Dronning, som nu var frugtsommelig, skulde føde en Søn, som
skulde arve den Kongelige Krone og blive en ypperlig Herre
imellem alle Konger og Fyrster i den Nørre Verden, men der
hos sagde den Graaskiæg, at det var og hans Ærende at paa
minde hans Naade om at afskaffe den Synd og Ondskab med
Drik og Løsagtighed, som gik nu i Svang. Eftersom nu Kon
gen havde længe, og det omsonst, ønsket sig en Søn og Arving,
da maatte han gjerne lide den Bondemands Tidende, talde og
selv med hannem paa Andersskov, der Herredagen var ude
lovede at tee sig, som det egnede en christen Herre, ved Synd at
afskaffe, og gav hannem en fyrstelig Tærepenge til hans Hjem
reise. Om den Handel var Hjerternes Betænkninger mangfol
dige i den samme Time, men hvad saa Bonden talede af, saa
talde han dog Sandhed dennesinde, og det var end et under
ligt Ord, det som han siden fortalde efter den Havfrue, at det
var hendes Mormoder, som spaaede Kong Valdemar, der Dron
ning Helvig gik med Margrethe, at hun skulde føde en Daatter,
som skulde overgaae sin Fader i Vælde og Regimente, thi vis
*) Det er at mærke, at Anders Vedel, som og først udgav den Kiæmpe-
visebog, der vidner høit om Danmarks Liv og Død, ei jordedes i Veile men i
Ribe, hvor ham blev givet Kannikdom til Underhold, der han forlovedes fra
Hove, dog vist ei for sin Præken over Frederik den Anden, thi i de Dage taalde
Man Guds Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
