Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
704
At medens du med helligt Digterøie
Saae Aanden svæve over Tidens Hav,
Og Frelseren, hos Kraften i det Høie,
Opreise Dødningen af skumle Grav,
At netop d a dit Fædreland sit Øie ’
Tilknugede for Lyset fra det Høie,
Det saae du sorgfuld, men det har du glemt.
Ei er det saa med mig, du kiære Døde!
Jeg sukker end paa Fjeldets trange Sti,
Ved Brødres Blindhed maa mit Hjerte’ bløde
Jeg kjæmpe maa, mens Timen gaacr forbi,
Jeg mæle maa, med Sorrig og med Harme’
Thi ak, jeg seer, at trods dit Syn, din Varme
Dog kold og blind vort kiære Norden blev.
Ja, Danmark! jeg med dig maa gaa i Rette
Dog ei som Dommer, som en kiærlig Søn,
Der gierne hjalp dig Brøden at udslette,
Som ihukommer dig i stille Bøn :
Hvor kunde du saa daarlig dog forglemme
Den milde og dog stærke Varselstemme
Fra Himlens Gud igiennem Rothes Mund.
Hver Mand, hvert Folk maa eengang her i
Som Hercules, i Tvivl paa Korsvei staa.
Lyksalig hver, hvem da en Ven blev givet,
Som af Erfaring vidne kan og spaa !
Men vee den Mand, og vee det Folk tillige,
Som ændser ei, hvad Vennen monne sigel’
Forhærdet og forloren er kun Eet.
Livet,
Der Gud ved Luther i de favre Dage
Oplod sin Grube med det ægte Guld,
Da fjendsk oplod i Vest den gamle Drage
Og Perus Gruber med det gule Muld.
Ak, Vestens Folk sig lode villig skuffe,
Ombytted glade med en Gyldenstuffe l
De sidste Gran af deres ægte Guld.
I Bjerget, hvor den ædle Malm er inde,
Udspringer underlig saa klart et Væld,
Og hvo som drikker, han forstaar at finde
De rige Aarer i det dybe Fjeld,
1 = Guldstob, Guldbæger? ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
