Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
705
Det Livsens Vand kan Tørsten evig slukke,
Men ikkun Tro formaaer at oplukke,
Ei veed jeg selv om Øie eller Fjeld.
I Bjerget, hvor det gule Muld er inde,
Udspringer skummende et dunkelt Væld,
Og hvo som drikker, kan ei længer fmde
De rige Aarer udi Herrens Fjeld;
Det Dødens Vand kun hidser, kan ei slukke,
Og Øiet maa tilsidst sig der oplukke,
Hvor Tørsten brænder som en evig Ild.
I Vesten gik omkring det Tryllebæger
Og vakte Tørsten efter Mandeblod,
For Gyldenmuld Man kiøbte arme Neger,
Man planted Røret med den søde Rod,
Man lukked Øret for de hule Sukke,
Den maatte hidse, den ei kunde slukke,
Den Honninggift, thi det var Negerblod.
Ei længe kan Man Tryllebægret tømme,
Før Sener slappes, Øiet lukkes i,
Man skifte maa imellem Rus og Drømme;
Thi blev man ædru, Lysten gik forbi.
Man kiøber Brødet og de bløde Hynder,
Den fattige blir rig ved Riges Synder,
Han vorder rig paa Guld og Syndelyst.
Saa Bægret gik mod Norden over Havet,
Imellem det og Herrens Kalk en Stund
Dog vakled der, med Alvor meer begavet,
Det bretske Sind, forstyrred selv sit Blund ;
Det mærked da den gamle, trædske Slange,
Åt vilde vist han Nordens Sjæle fange,
Han maatte byde end en anden Kalk.
Sin Skikkelse han trædskelig forvandled,
Og som en Lysets Engel han fremgik,
Med Britten han, som før med Eva, handled,
Han loved saa at skiærpe Sjælens Blik,
At klart det skulde som Guds eget blive,
Han loved Kløgt og Vellyst her i Live
Og Gammen dog hos Gud i Evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
