Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77/ Fædrenelandet
713
den Odin, der sveg Kong Gylfe og satte sit Tempel i Upsal. Men
visselig, saalangt tilbage, som Krøniken mindes Upsals Drotter,
afbilder den en Herskesyge, trædsk og ugudelig, som den saa
arvelig neppe nogensteds er kommet tilsyne. Ei vil jeg her tale
om de gamle dunkle Dage, i hvilke saamange Navne staa med
Nidingsmærke, hvor Eisten og Asa, med Tilnavnet II dr a a de,
staa som Djævle selv i svenske Krøniker; ei heller vil jeg tale
stort om Middelalderen, da Sverrigs Aarbøger vrimle af Udyr,
som, for Krone og Vælde, hengave alt Menneskeligt paa den
udvortes Skikkelse nær, ikke om ham, der indlokkede sine
Brødre i Taarnet og kastede Nøglerne i Graven, saa de sveltedes
tildøde, ikke om Seidkvinden, der blandede Gift til sin kiødelige
Søn, endog det vel er mærkværdigt at see, hvad Udgang Upsals
Kongestammer have havt. Ei engang vil jeg tale om det Væv
af Trædskhed og Underfundighed, hvori Erik Pukke og Karl
Knudsen, Gustav Trolle og Sturerne ere afbildede. Jeg vil kun
lade Øiet løbe over de Upsals Drotter, som sad i Stokholm fra
Gustav Eriksens Dage. Hvorledes han selv strakte Rævebelg
for Løvehud, det er bekjendt af hans Handler med hans rede
lige, gudfrygtige Svoger, vor Tredie Christian ; det er og saa
øiensynligt af hans indenrigs Færd, hvor selv Religionen maatte
lade sig bruge til Krog og til Klemme, alt som hans Leilighed
faldt; det veed Enhver, som blot læste Svenskernes egen Frem
stilling af hans Idrætter, og er han ikke dog Svenskernes Afgud.
Om Erik og Johan vil jeg ei melde stort, om dem er Man enig,
men til den Trædskhed, der udmærker deres Rigsraad inde og
ude, maa Man vel lægge Mærke. Ad hvilken Stige den Niende
Karl opkrøb paa Tronen, er bekiendt, og uden at dømme her
den sandelig store Gustav Adolf, maa Man vel være blind for
ikke at see, at den lumpneste Underfundighed var Sjælen i de
Raadslag, som Oxenstjerne efter hans Død styrede. Her i den
bolde Fjerde Christians gamle Dage er, som Man veed, en uaf
tvættelig Skamplet i den svenske Historie, det første Exempel
jeg mindes paa, at et nordisk Folkefærd kan overfalde et Fræn
defolk, uden først at udskikke Herold og Feidebrev, og denne
Adfærd, da Sveirig kiøbte Dannemark af Holland, er og til
sin Tid’ skiøndt hverken passelig eller rolig, afmalet, sort som
den var, i Danmarks Pines Historie*). Hvordan Christian selv
var sindet, behøves ei at meldes, og Carl Gustav er dog vel ei
glemt mellem Danske. Ingenlunde vil jeg med et Ord forsvare
*) See Ny Samlinger til den danske Historie, 3die Bind, S. 360.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
