Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
714
eller undskylde mit Fædrelands Rigsraad, der dumdristig og
troløs udæskede ham ; men hans Trædskhed og Troløshed der
han brød Roskilde Freden, er saa aabenbar, at det Folk’ der
forsvarer den, tilegner sig den selv, saa aabenbar, at Man
vel maa tro, han ogsaa, uden at være blevet udæsket vilde
giæstet Danmark, saa saare Polen havde været afhærget Om
Carl den Ellevte veed Man, at selv Svenske afskyede hans
Irædskhed, thi han øvede den mest mod dem selv, og saa sær
deles hver sanddru Mand maa undtage Tolvte Karl selv for
Underfundighed, besjælede den jo dog ret egenlig hans Fortro
lige: Gortz. I den største Deel af det attende Aarhundrede veed
Man, at den svenske Regierings Historie kim er et Væv af smaa
vurne Rænker, hvorved herskesyge og pengegierrige Adelsmænd
søgte at tilintetgjøre Kongemagten, glimre og berige sig, ja om
den eneste Krig, som i dette Tidsløb førtes mellem de nordiske
Riger, maa hver sanddru Mand sige, at den fra Danmarks Side
var aldeles uforsvarlig, og en Plet paa den Redelighed og Tro
fasthed, der som en Straalekrands skinner om vor Kongestam
mes Tinding. Men, hvordan ferdedes Sverrig, saasnart der
kom en Konge, der overvandt de smaavurne Rænker og sattes
istand til at tænke paa Naboer? Hvad er Gustav den Tredies
Regjering, uden et Væv af Underfundighed, hvad hindrede ham
ira at indsnige sig i Norge, uden Gud og Nordmænd, hvordan
var hans Udgang, hvad Deel tog Sverrig efter Forbund i Striden
mod England 1801? hvorledes teede det sig 1807? ja erklærede
ikke dets Regiering offenlig, at det ikke var Frygt for at begaae
en himmelraabende Synd, som afholdt den fra at række Haand
til Danmarks Sønderrivelse, ja at den troede det muligt den
kunde fortryde dette Afhold? Har Man saaledes betragtet Sver
ngs offenlige Færd gjennem 3 Aarhundreder, da skal der Meget
til, før Man studser ved dets Tale, men dog har jeg studset, og
det var nødvendigt. Var den svenske Hær uden videre brudt
ind 1 Norge, eller havde den paa Grændsen forlangt det Rige
og slaaet paa Sværdet, da var det ei meget at studse over, thi det
var kun Trædskhed eller Overmod; men at forlange : Brev paa
Riget, som om det alt var taget, som om Brevet blot var en For
malitet, Man for at undgaae Misforstand vilde forlange; ende
lig, som af stor Føielighed, for at spare Menneskeblod, at ville
nøies med Hælvden, at tale derom, som om det var afsindigt af
Danmark at nægte den lille Føielighed, at fløtte sine Grændse
pæle det Par Skridt fra Kiølen til Nidaros og Havet, fra Vardø
hus til Dovre : see, det er Noget, hvorover Man maa studse, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
