Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
715
det er en grændseløs Overmod og Foragt mod Tvillingriget, en
saa mageløs Forblindelse, at Man neppe troer sine egne Øine
og Øren. Det er aabenbart, snart er Syndernes Maal fuldt, og
nær er Hevnens Time, thi saaledes er det, at Herren forblinder
sit Navns Foragtere, saa de haste til deres egen Fordærvelse ;
og visselig, troede jeg, at Fædrenelandet ei havde nogen far
ligere Fiende, end Sverrig, da vilde jeg flux istemme Seierssan
gen og skulde vist ei vorde beskiæmmet; betragtede jeg Sven
skerne blot som Fædrenelandets Uvenner, og ei tillige som Brø
dre og Frænder, da maatte jeg drive Spot med deres daarlige
Anslag, thi af saadanne Ting er intet vissere, end at Sverrig er
langt nærmere ved at vorde en Tjenestekvinde, end Nordens
Dronning.
Nu derimod ønskede jeg mig en Strube af Kobber og Torden
til Mæle, for at lade Varselsord rulle over Sverrig, gienlyde fra
dets Fjelde over Dalarne og Gothland. Dog det nyttede vist
ikke, Herskerne ere døve, og Timen er vel kommet, da Spiret i
det mindste vil vige fra Upland og den fordærvede Adel. Min
Tale var da ude, hvis jeg meente, enten at Fædrenelandet var
uden Fare, eller og uden Redning forlorent, men ingen af De
lene troer jeg; det Første kan jeg ikke tro, thi jeg maatte da
fornægte en soleklar Sandhed, det Sidste kunde jeg vel fristes
til at tro, men jeg har grundet Haab om. at det vil endes bedre,
end det har tegnet, jeg har grundet Haab om, at Danske og
Norske vil oplade Øiet for deres sande Nød og Fare og søge
Hjelpen, hvor den ene er atfinde. Giennem den bedøvendeTum
mel af Færdsel og Vaaben, Bespottelser og Horeviser, klinger
det, synger det liflig for mit Øre som en Psalmetone, og med
Guds Hjelp, den vil bryde igjennem, den vanhellige Tummel
skal tie, og i hellige Toner skal Hjertet igjen stræbe mod Him
len. Derfor kiedes jeg ei ved at tale, om end Faa ville høre, thi
med Faa maa alt Godt begynde. Apostlene vare kun tolv, kun
om trende vide vi nogen Beskeed, og deres Ord udgik kraftelig
til Jorderigs Ender, og det er Ordet, vi forkynde, hvem vilde
da forsage? Just denne Tid agter jeg skikket til at tale udi, thi
vi ere trykkede og betrængte, og først da, naar Gud føier Tin
gene saa, at menneskelig Klogskab maa beskiæmmet forstum
me, naar den spørges om Raad i timelige og legemlige Ting,
kun da er det venteligt, at Menneskene ville laane Øre til Guds
Ord, vende sig længselsfulde mod den Hjelp og Hvile, som det
tilbyder. Det er venteligt, thi jo trangere Tiderne ere, jo mindre
lysteligt Jordlivet tilbyder, jo uvissere, jo mere farefuldt det sees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
