Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
ere tilbage, om de skal udslettes som Folk i aandelig Forstand,
og legemlig nedsynke i Usselhed og Trældom, eller de, gien
fødte til et nyt Liv, skal reise sig og skinne som Lys iblandt
den vantro og vanartede Slægt. Jeg gientager det, Sverrigs
Trudsel har i sig selv intet Frygteligt, men den er frygtelig,
fordi den lærer os, i hvilket Lys vi af Naboer kan betragtes, thi
Overmoden maa være saa stor, som den vil, den fører dog kun
dette Sprog til et Folk, som har givet Prøver paa Svaghed og
Rædsel og lav Egennytte. Allerede dette skulde giøre os op
mærksomme, saa vi, isteden for at dvæle ved den fremmede
Brøde, oplode Øiet for vor egen, og mon den skulde være van
skelig at finde? Jeg vil ikke her tale om de mange sørgelige
Beviser paa Forræderi og Feighed, de seneste Aar have givet
os, jeg vil kun omtale det Aabenbareste af Alt, som paa engang
lærer os vor Brøde og Fare: det er den lumpne, den grændse
løse Egennytte og Vindesyge, der i den seneste Tid har aflagt
al Maske, al Blussel. Er det dog ikke vist, at saalænge der end
er Skygge af Tro paa Gud og Evighed, saalænge der end er en
Gnist af Menneskekiærlighed tilovers hos os, søge vi dog at
skjule det fule Udyr, der boer os i Barmen; skamme vi os dog
ved at give utvetydige Beviser paa, at vi Intet elske uden vort
Kiød, uden de forgængelige, legemlige Ting, hvormed vi sysle
den stakkede Tid. Men er det da ikke ogsaa sandt, at deres Tal
daglig voxer, som uden Skye udsuge og udmarve Næsten, at de
Fleste nu ei mene at behøve anden Undskyldning end Andres
Exempel, at de Fleste, som have Noget at sælge, ikke vil er
kiende anden Grændse for deres Priser, end den Umulighed at
opdrive dem høiere, at daglig Færre skamme sig ved at forlange
det mest Upassende, at de Fleste kun skamme sig over, at de
ei forlangte Mere, at Faa erkiende anden Indskrænkning i Pen
ges Erhvervelse end den uomgaaelige, Lovene kun sjelden
kan sætte og sjeldnere hævde. Kan vi endnu tvivle om, at vor
Alder er den mest fordærvede, Solen længe beskinnede, kan vi
paastaa, at Fædrene vare værre, ei bedre, men fattedes kun den
Klogskab og Dristighed, vi besidde, da er det kun, fordi vi vil
tvivle, kun fordi vi ere forvorphe nok til at sætte vor Ære i vor
Skiændsel, i vor Klogskab til at giøre Ondt, i vor Forvovenhed
til at trodse og foragte den himmelske og jordiske Øvrighed,
deres Bud og Trudsler. Klart er det da allerede heraf, at vi staa
paa Grændsen af den grueligste Udyds og Ugudeligheds Egn,
hvorfra Ingen kommer tilbage evindelig, at vi ere nær ved med
Bevidsthed at fornægte Gud og Dyden, som Boglærde alt giøre
Giundtvigs udv. Skrifter. 11. ?17 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
