Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
718
uden Skye, og er der en levende Gud til, da maa der og være
stor Nød paa Færde for hver Enkelt, hvilken ei kan undflyes
uden ved en skyndelig Flugt fra Troldomsegnen, en alvorlig
Omvendelse til Gud og Ydmygelse under Hans vældige
Haand. Jeg veed det vel, at kun Faa vil agte paa saadan Tale,
men just det er et aldeles usvigeligt Vidnesbyrd om vor dybe
Fordærvelse, thi det et Vidnesbyrd om, at vi have aflagt Be
kymring for Sjælens Vel; thi detter vist, at jo dydigere et Men
neske bliver, des inderligere bekymres han for sin evige Velfærd,
desmere laster og savner han hos sig selv, desvilligere bekien
der han Nødvendigheden af en fuld Omvendelse fra Verden og
de Ting, som ere i Verden, Nødvendigheden af daglig at gien^
tåge og fuldkomme denne Omvendelse. Nødvendigheden heraf
for Enhver, som vil renses fra Kiødets og Aandens Besmittelse,
fuldende Hellighed i Gudsfrygt, og saaledes vorde dygtig til de
Helliges Arvedeel i Lyset, er saa let at indsee, at selv Mange
have indrømmet den, uden at lade sig drive af den til sand Om
vendelse, og naar da et Menneske og en Tidsalder ei engang
kan lide at høre tale om denne Nødvendighed, naar de endog
spotte dermed, harmes derover, som Noget, der fornærmer de
res Moralitet, da er det umiddelbar vist, at de baade med Hjerte
og Hjerne ere i Verdens og i Syndens Vold, saa fremmede for
Gud, at de endog mene, de gaae til Ham, naar de vende Ham
Ryggen. Men nu er det jo vist, at vor Alders Mennesker spotte
eller skiælde, saasnart Man taler om, at de ere Syndere og træn
ge til Omvendelse, Noget der dog er aldeles vist selv om de
største Helgene, og vi have da ei mere Vidnesbyrd behov om
Tidens Elendighed, naar vi høre Mennesker, som jo maa vide,
at Egennytte, Æresyge og Vellyst herske, endnu pukke paa
deres egen og Tidens Oplysning og Moralitet; men de give os
overflødigt Vidnesbyrd, ved tvertimod den hellige Skrift og al
sund Fornuft at paastaa, Man kan elske Verden og dog være dy
dig, Man kan elske Gud og dog søge sin egen Ære, Man kan
forlade sig paa Gud og dog stole paa sin egen Dyd, Klogskab
og Formue, Man kan ikke allene tjene to, men mange Herrer,
Man kan i visse Dele være dydig og i andre lastefuld og dog
moralsk i det Hele, der er nært Slægtskab mellem Dyder og
Laster, der er Samfund mellem Christus og Belial, mellem Lys
og Mørke, mellem Sandhed og Løgn. Intet roligt, ettertenk
somt Menneske kan da ret længe tvivle om Tidens store Van
art, om Nødvendigheden af en fuld Omvendelse af Hjerte, Sjæl
og Sind, dersom de Enkelte ei skulle fortabes, og i den næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
