Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
723
maatte daglig voxe der, hvor Alt, hvad der ellers hjelper til at
oplive og sammenknytte Menneskene, dels ophører, dels maa
hades af dem, der styre det Verdensrige, hvor Krigshæren blev
den Jernarm, der skulde sammenholde de brudte Statsringerp],
og maatte nedknuge eller knuse alt Ædelt, maatte og vilde ud
vriste alt, hvad Verden kalder nydeligt og værdt at eie, maatte,
i det den adskilte Fingrene over Riget, igien vorde vens.med sig
selv og udtømme al den Ødelæggelse over Landskaberne, for
hvilke de forhen som Stater kun i Feidetid vare udsatte, uden
at yde Folkene det Mindste af det, Staten skiænker sine
Lemmer. . __
Dog Sligt trænger ei til Beviis, Romerriget staaer i Krøni
ken som et beskueligt Billede af et saadant Udyr, der, med
Statsskyggen i sit Skjold, mæskede sig med Staternes døde
Kvoppe ; og dersom Danske og Nordmænd, efterat have betrag
tet dette Billede, endnu kunde attraae at opsluges af et Verdens
rike da var Tale til dem kun at spilde sine Ord.
Vet er sandt, stort er, desværre, deres Tal iblandt os, som,
naar Talen blev om Herreskifte, kun vilde spørge som Eselet,
om Byrdens Vægt, som, for at beholde Liv og Gods, ja endog
for at erhverve sig Guld, vilde forsage, ja forraade baade Drot
og Fædreneland. Jeg siger, der ere mange, som vilde det, og
hvo tør sige imod, hvo kan forlange andet Bevis, end det vi
daglig see for Øine? At tale vidt og bredt om Penge, er vist ei
min Lyst, men naar Guldkalven er vorden saa tilbedt en Afgud,
da Penge i en ugudelig Alder kaldes SjæleniLivetogSta
ten da de virkelig ere det Hjul, som i en saa dan Alder synes
at raade for al Bevægelse i Maschinen, maa ogsaa Pengevæsnet
i et Land være det klareste Speil paa Folkets Tænkemaade, paa
dets Sindelag imod Staten. Nu er det jo vist, at Man i vor Tid
anseer en Stat som forloren, der ei besidder Forraad af ædel
Malm ei kan give sine Papirer Gyldighed efter Paasknft; det
er foAidtløftigt her at afhandle saa indviklet et Spørgsmaal,
men det behøves ei heller, thi det er jo vist, at vort Pengevæsen
er i stort Forfald, og bliver daglig slettere tilsyne, og hvorledes
teer Folket sig ved dette Syn? det er kun Spørgsmaalet, vi her
have med at giøre. , . .
En Stat skulde være et stort Legeme, hvori Regjeringen er
Siælen, og hvorpaa alle de Enkelte ere Lemmer, og var det saa
hos os, hvilken Sorg maatte ikke da opfylde os, naar det synes
os vist, at Legemet er Opløsningen nært, naar vi høre Sjælen
sukke under bange Ahnelser, ja pinlige Fornemmelser, hvor ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
