Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrenelandet
724
maatte da ikke Lemmerne arbeide paa at afvende den truende
FarS saa a* hvert enkelt Le^ glemte sig selv, ja var rede til at
opoffre sig for Legemets Redning! Saa maatte det være, dersom
Statslegemet ei allerede var kommet vidt i indvortes Opløsning
dersom de fleste Lemmer ei alt før det vare stivnede i Dødens
Kulde; mener det saa? Hvad bryde de, der selv have Penge
nok sig om Statens Fare, er det for dens eller for deres egen
Skyld, at de bekymres ved Synet? Stræbe de, som kunne, at
hjelpe opoffre de sig høimodig? Hvad skal en sanddru Mand
svare hertil? Maa han ikke svare, at saasandt som der hist og
her findes Enkelte, der sukke over Statens Nød, ere de dog kun
en ringe og for det meste fattig Flok, det er Statens Hjerte
der ligesom hvert Hjerte, senest døer, men kan kun banke og
sukke mat, naar Døden kryber i Aarerne, og Blodet er nær ved
at isne? Hvad er dog det, Man har kaldt Offere paa Fædrene
landets Alter, hvad var det fra de Fleste, fra de Rigeste? uden
en usel Skiærv, de, for at vinde Ære eller undgaa Skam, stor
agtige eller vrantne kastede til Staten, som en Almisse, men
hvorfor de kun skal have Skam til Takke, saalænge Krøniken
taler og høres. Dog det maa kaldes Lidet, at de urørte saae de
res eget Kiød og Blod, som var faldet iblandt Røvere,
udplyndret og saaret drages med Døden; de gik ei forbi- nei
de holdt sig til den, for at rane, hvad Røverne ei kunde finde
eller give sig Tid til at tåge, og er det ikke vist, at hvis de troe
de, der var Guld i dens Indvolde, vilde de kappes om at give
den sit Banesaar? Er det ikke sandt, at istedenfor at opoffre
have Tusmder stræbt at berige sig, mange Rige stræbt at vorde
rigere paa Statens Bekostning? Er det ikke sandt, at vor Konge
ved en Indretningi, hvis Anlæg røbe den omhyggeligste Etter
tanke, hvis Udførelse vidner om en Retfærdigbed og Ømhed
der skal hædre Skjoldungen i Hans Grav, om saa Statens Lig
jordes ved Hans Side, at Han ved en saadan har stræbt at læge
Bylden at afvende Faren, at Han har bedet, hvor Han kunde
befale, formanet, hvor Han kunde true, viist ved Opoffrelser, at
Han har Lyst til at være Statens uegennyttige Sjæl; men hvad
har det frugtet? Har Man ikke hørt Tusinder klynke over, at
de skulde betale deres Giæld, betale, hvad de laante, at de ei fik
lid til at bedrage deres Brødre? Har Man ikke seet vrantne
Ansigter i Tusmdtal, fordi Kongen paabød en Opoffrelse der
naar den itide var blevet tilbudt, kunnet afhjulpet Statens Trang’
1 Rigsbanken, oprettet den 5. Januar 1813.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
