Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlgset
13
See vist paa den Grav ! den er hugget i Steen,
Mon Urter kan voxe derinde?
Det klinger heel sært hos de Døde paa Steen
En Urt imod Døden at flnde;
Dog, tvivl ei, men tro!
I Grav den maa gro,
Om Grav skal en Blomsterseng vorde.
I Graven sig hviled en Herre saa bold,
Han døde paa Golgathas Hede,
Af Ham haver Døden annammet sin Told,
Han plantede Urten dernede,
Thi der Han opstod,
Den under Hans Fod
Opsprang som den favreste Blomme.
Den dufter som Rose og Lilje sød,
Dens Blade de skinne og prange,
De lyse, og husvild den dagskye Død
Er vorden i Fædrenevange;
O løft den i Haand
Med troende Aand !
Da er den en Evigheds Palme.
O, knæl da i Støvet for Helten saa prud,
Hvis Urter kan rense og kvæge ;
Han døde som Mand og opstod som en Gud,
Og Han er de Fattiges Læge;
Hvad heder vel Han,
Den Herre og Mand?
O ! Jesus Han heder med Ære.
Fædreneland !
Paa Gravens Rand
Saa bleg og blaa
Du ligge maa;
O tænk kun ei,
At Du kan flye,
Ad nogen Vei,
Til noget Ly,
Fra visse Død,
Fra Gravens Vold;
Thi viid, at Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
