Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlgset
12
Dog hør, om Du vil,
Hvad underligt Spil
Du kan med den Helkonge drive !
Jeg siger forsand, at dog Urter mon groe,
Med synderlig Størke og Evne,
De mægte at læge de Sygdomme to,
Om til deres Hjem Du vil stævne,
Thi de voxe ei
Paa alfare Vei
Og ei i de blommede Enge.
Paa skåldede Hede, der stander et Træ,
Der falder en Dug fra dets Grene,
Da spirer og voxer en Urt i dets Læ,
Blandt Golgathas Dødningebene,
Den er ikke sød,
Thi Duggen var rød,
Den bider, den brænder paa Tunge.
Dog, lad den kun brænde og bide heel hvast!
Den haver dog Saft, som mon due;
Den Beenrad han stirrer da paa Dig saa fast,
Og vist maa Du gyse og grue
For Moder og Søn,
I Kvinden saa skiøn
Hin ledeste Hex Du mon skue.
Vist er det ei Urten, som knuger Dig saa,
Men Giften fra forrige Dage.
Med Synd er den kommet, med Sorg maa den
O, lad Dig kun ikke bedrage!
gaae
Det hvisker saa tit:
Den Urt, Du har bidt,
O kast den, saa stilles Din Pine
Vær døv, om Du ellers Dig selv haver kiær,
De Stemmer fra Afgrunden komme,
Ved Golgatha ligger en Urtegaard nær,
Der voxer saa faver en Blomme,
O følg mig derind
Med haabefuldt Sind!
Den Urt kan for Døden helbrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
