- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
23

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Helligtrekongerlyset
23
være. Visselig sømmer det sig for Mænd med nordisk Sind og
rolig Alvor, at eftertænke disse Ting, ei som Galninge at styrte
frem og kaste sig i det ildsprudende Bierg for at vinde et Navn,
en Lov, en Lyd paa Daarers Tunge, vist vilde Saadant vorde
forgiæves, og for silde, omringede af Skiændsel eller Dødens
Angest, maatte de Arme høiligen angre deres Færd, og forbande
den Time, i hvilken de lode sig henrive af det brusende Blod
og de malede Blade, hvormed Verden lønner, naar Verden er
bortfaren fra Øie og Øre, naar Hjertet er lukket for deres Be
giæring. Ingen kan heller vente det af mig, at jeg skulde love
og prise Ungdoms forfængelige Tanker og forvovne Idrætter ;
det er sandt, jeg er ung, ogsaa i mine Aarer vælter Blodet sig
med glødende Ungdommelighed, ogsaa mit Hjerte banker hef
tigt for det gamle Dannemark, det bankede saa, saalænge jeg
mindes fra Barndoms tidlige Alder, og dets Slag har tonet i min
Sang over Danmarks Skove; men hvad da? jeg er Guds Ords
viede Tiener, og vee mig, om jeg, uden at stirre stadelig paa det
Ord, som bliver evindelig, vilde følge Hjertets Opbrusning, om
jeg, ogsaa for det, som er mit inderlige, lovlige Ønske, vilde
stræbe med lokkende Ord at friste en Eneste til at love eller
giøre, hvad han maatte fortryde, dersom jeg misbrugte Ordet til
at skjule Faren, som jeg kiender, til at male Forhaabninger,
som ei bo i min Barm, der ei ere mig saa visse, som det, at jeg
staaer levende for Eders Aasyn som for hans, der boer over alle
Himle!
Nei, nei, Herren være lovet, den Tid er omme. Sandhed svor
jeg en hellig Eed, og med hans Bistand, af hvis Skiød Sandhed
udsprang i de evige Tider, og hvis Sandheds Aand hvilede over
alle hans Børn fra Verdens Begyndelse, ved hans Bistand vil
jeg holde den Eed, saalænge jeg aander. Sandfærdig vil jeg sige
Eder, som jeg seer det, og som jeg veed, det er i al Sandhed^
hvad Nød der trykker vort Fædreneland, hvad vi bør ville, og
hvad vi kan tænke at giøre. Gud hjelpe mig i den hellige Time
at sige Sandhed og Eder at forstaae den i Hjertet!
Dybt i den graa Oldtid taber sig Danmarks Navn og Ihukom
melse, men det kan vi stave os til paa Sagas Skjold, at Mod og
Vælde havde fra Arilds Tid hjemme i Dannemarks Skove som
mellem Norges Fjelde, og paa hin Side Alperne mellem Gother
og Langobarder gienlød dets Navn med Tilnavnet: Heltenes
Hjem og Folkenes Borg. Det er vitterligt, hvorledes Danmarks
Snekker giæstede Norge og England, ja Frankriges og Italiens
Kyster, hvorledes Knud den Stormægtige strakte sit Spir fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free