Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
27
opreises til, mandig og rolig og betænksom at gaae Pine imøde
og Død under Øine, da maa han skue og tro paa en Urt, som
kan lindre den Pine, skue og tro paa et Liv, der er mere end
det, han vover, det han forsager. Det er da klart, at kun ved
Tro paa det evige Liv kan Folket opreises, ved Tro, siger jeg,
ikke ved Tanke og Drøm, nei kun ved urokkelig, levende Tro,
saa de holde hardt ved det Usynlige, som om de saae det med
Legemets Øie. Det kan vi forstaae, det kan vi selv erfare, det
vidnes for os fra de forledne Tider, af de hensovne Slægter; ja
er det ikke vist, at Dannemarks Minde ved Svarteraa blev reist
paa Troens Klippegrund,
At det Træ paa Hede gold,
Groende i Adelsblod,
Randt af Troens Rosenrod,
At det var dens Rosenkrandse,
Der sig vandt om Danmarks Landse?
veed vi ikke, at der Sverriges Johan dengang bød sine Svenske
fare frem og nedtræde de Faa under Hestehov, see ! da laae de
knælende i Støvet og tyktes lave at overfare, men see ! de oprei
stes i Troen, og de stode, faste som deres Bønners Røg for den
Eviges Trone.
Lad os da vel betænke, om vi selv have den Tro, om vi selv
ere opreiste ved den faste Stav, og tør vende vor Tale til Himlen
og sige af Hjertet til Herren : naar jeg end skal vandre i Dødens
Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi Du er med mig,
Din Kiep og Din Stav de skal trøste mig. Er det ikke saa med os,
hvorledes vil da vi bestaae, hvad hielpe da de store Ord og de
dyre Løfter, medens Faren er langt borte? vil de ikke spredes i
Farens Stund, som Avner for Vinden? vil det ikke gaae os som
de modige Helte, der spotte med Gienfærd og Nattens Forfær
delser, men grue og bæve, saasnart de skal eensomme vandre i
de brede Skygger? Jeg veed det, netop i Landet, som Fjenderne
true, netop der er den mægtige Tro ei aldeles forsvundet, netop
der er den kun sjunket og kan opreises, men ved hvem ? ved
dem, der ei have den selv? ved de Bespottelser, der have faaet
Hjem paa deres Tunge, eller ved hykkelske Ord, der overfare
den som fremmede, ilende Vandringsmænd ?
D°g> jeg veed, hvad Mange sige til disse Ting; jeg vil sætte,
at I med Folket og de med Eder kunde komme og staae og fal
de paa Grændsen, at Ærgierrighed og verdslig Bekymring og
Vrede og Had og brusende Blod kunde virke det Samme til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
