Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlgset
36
forstaae, at det er just en af de allergroveste, haandgribeligste
Løgne, hvormed Verden paa sin gamle Viis bespotter Gud, vil
giøre Ham til Løgner, og ophøie sig selv i Hans Sted, i Hans,
som ene er af sig Selv og ved sig Selv, al Magts og al Kiærlig
heds evige Kilde.
Der staaer skrevet: Ingen haver større Kiærlighed end denne,
at Nogen sætter sit Liv til for sine Venner ; det er Hans Ord,
som gik i Døden for os alle og vidnede: Jeg er Sandheden.
Visselig, vi kan ogsaa lettelig forstaae, at det er Sandheds Tale.
Mange have vovet og mistet deres Liv for at vinde Roes eller
Bytte, for at undgaae Verdens Skam eller Straf, eller i Dorsk
hed eller Vildskab, naar de ei tænkte paa Faren, eller smigrede
sig til det Sidste med Haabet at undgaae [den]; men visselig, de
have ei sat deres Liv til, opoffret, hengivet det for deres Venner.
Nei, visselig, kunde de ventet paa anden Maade at vinde eller
undgaae, hvad de for sig selv tragtede efter, ei havde de da sat
Livet i Vove; kunde vi staaet hos dem i den sidste Time, og
vilde de ærlig have sagt, hvad de meente i Hjertet, da skulde vi
hørt dem forbande den Time, da de frivillig ginge i Døden.
Sætte Livet til fo r sine Venner, det kan Ingen, uden den, som
besjæles og opfyldes af den høieste, uegennyttigste Kiærlighed,
og det er aldeles umuligt, uden Selvfornægtelse, uden barnlig
Kiærlighed til den Gud, som er alles Fader, uden den Vished,
at det Liv, vi opoffre, er Intet mod det, vi vinde i Guds evige
Kiærlighed. Men prøve vi os nu selv alvorligen, ak! maa vi da
ikke alle tilstaae, at vi endnu ere langt fra den fulde Selvfor
nægtelse og uegennyttige Kiærlighed, der ene kan giøre os dyg
tige til i Sandhed at sætte Livet til for vore Venner, at opoffre
os for Fædrenelandet. Havde vi da ogsaa kun den eneste Ting
for Øie, at giøre det i Sandhed, som vi navnlig og frivillig til
byde, o da maatte vi dog føle, at vi høiligen trænge til at stør
kes og voxe i den Tro og den Tillid til Gud, som ene kan virke
Kiærlighed i os.
O, er der da Nogen hermde, som ikker føler denne Trang
hos sig, som ei har det faste Forsæt, med Guds Hielp at tilkæm
pe sig Seieren indvortes over Selvkiærlighed, Kiærlighed til
Verden og de Ting, som ere af Verden, o han skiælve dog for
at love, hvad han aldrig kan, hvad han ikke ærlig agter at hol
de, han give os dog ikke Haand, for at beskiæmme Fædrene
landet og os, han grue dog for at opkalde os til Vidner imod sig
her og hisset, han gange dog bort, før vi slutte det hellige For
bund ! ingen Foragt skal følge ham fra os ; bekymres maa vi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
