Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
35
har mindet Eder om, at den hellige, retfærdige Gud ei kan være
dem naadig, som stride imod Ham, at Han ei kan staae Nogen
bi, som vil giøre Noget, der ei er Hans hellige Villie. Disse Ting
ere uimodsigelige, og det er da aabenbart, at hvad vi saa end
ville giøre i Herrens Navn, da maa vi tro stadelig paa ham og
have ham for Øie, blive i hans Kiærlighed, og hvert alvorligt
Menneske veed, at det ei erholdes ved Læbers Ord, ei er et
Øiebliks Værk, men at Hjertet maa renses fra ugudeligt Væsen
og verdslige Lyster, før Troen kan fæste sin Bolig derinde, at
der maa kiæmpes alle Livets Dage, om denne Tro skal vindes
og beholdes, skal kunne tee sig kraftelig til at størke vor Fod
og overvinde Verden. Tit har jeg mindet ogsaa om det, at er
der en levende Gud, og et evigt Liv, da maa det jo være vort
høieste, vort sidste Øiemeed, at forsamles til Ham, naar vort Dag
værk her er endt ; naar Verdens Lys slukkes for vort Øie, at
komme til det forborgne, evige Lys, i hvilket Herren boer, og var
da vel nogen Daarskab, nogen Galenskab at ligne ved det, om
vi over hvilkensomhelst Følelse, Begiæring eller Gierning for
glemte vor høieste Trang og vor dybeste Længsel, vor rette Gier
ning herneden, om vi over vort jordiske Fædreneland vilde
glemme, at vort sande Fædreneland er foroven, at vort Borger
skab er i Himlen, glemme, at Gud kun med naadefuldt Øie kan
skue paa vort jordiske Fædreneland, kan staae os bi til dets
Frelse, dersom Han seer, at det kan og vil vorde igien, hvad
det fordum har været, en Bolig for Hans Kirke, som er Billed
af den Bygning foroven, giort uden Hænder, evig i Himlen;
dersom Han seer, at der vil blomstre igien, som fordum, en
Planteskole for Hans Paradiis, og at vi ere rede og villige til at
plante og vande med Haab om Vext til ham i det Høie.
Det kunde da synes overflødigt, at tale mere herom, men jeg
agter det dog for min Skyldighed at paaminde Eder om, [at] ikke
engang den Gierning, vi navnligen love, den at vove og, er det
Guds Villie, opoffre Liv og Blod for Fædrenelandet, ikke en
gang den, ja allermindst den, er det muligt at udøve, uden en
ret fast og inderlig Tro paa Gud og barnlig Hengivenhed til
Ham. Jeg veed det jo vel, at Verden siger imod, at den praier
af, uden Gudsfrygt og Guds Bistand at kunne øve den reneste
Dyd, giøre den Guds Villie, paa hvem de ei tro, forsage den
Verden, de allene elske, høimodig opoffre det Liv, med hvilket
deres Haab uddøer, jeg veed det jo vel, og vi have i de sidste
Dage med inderlig Harme og Sorg kunnet høre Saadant vel fra
hundrede Tunger; men er det derfor en Sandhed? kan vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
