Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
44
i Fælledskab med dem, der dog i denne Sag ei vilde giøre fæl
leds Sag med os, og hvis allerunderdanigste Tilbud ei heller var
af samme Art. Saameget troer jeg forud at burde sige til For
klaring af det i Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Skri
velse, som synes almindelig talt, uden dog at være anvendeligt
paa os og vort allerunderdanigste Tilbud. Den allernaadigste
Skrivelse lyder Ord for Ord saaledes :
Vi have med sand Tilfredshed modtaget Din allerunder
danigste Skrivelse af Bde d. M., hvorved Du, som Chef for
Vort Livkorps, har forelagt Os tyende fra en Deel af Korp
sets Medlemmer indgivne allerunderdanigste Ansøgninger,
hvori de tilbyde sig at medvirke til Landets Forsvar, hvor og
hvorledes deres Kræfter bedst kunne benyttes, og at behand
les samt underholdes som simple Soldater, for ved deres
Exempel at bidrage til at vække de Følelser hos Nationen,
som kunne fremvirke Statens Redning.
Vi erkiende med Landsfaderlig Velbehag dette Tilbud, der
vidner om den sandeste Hengivenhed for Os og Fædrenelan
det, og Vi ville, at du bevidner Korpsets Medlemmer, der have
indgivet forommeldte Ansøgninger, Vor allernaadigste Til
fredshed, med Tilføiende : at Vi med Glæde ville benytte Os
af disse brave Studerendes gode Villie, naar Omstændighe
derne skulde udfordre det, men aldrig glemme de Følelser,
de ved denne Leilighed have lagt for Dagen.
Hovedqvarteret Hindsgaul d. Ilte Januar 1814.
Fre derik R.
Til
Chefen for Vort Livkorps
Vor Overhofmarskal v. Hauch,
Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand etc.
Mænd! Brødre! Det kunde vel synes, at hermed var min
Forretning endt, at ligesom Tegnet er givet os til atter i Stilhed
at røgte hver sin beskikkede Gierning, saaledes gjordes ei meer
Tale behov om Noget, vi agtede at giøre i Samfund, men om
hvilket vi have fornummet, at Timen var ikke kommen. Allige
vel haver jeg isinde at tale nogle Ord, og kunne I fortænke mig
deri? skulde det virkelig være aldeles overflødigt? Jeg mener
nei, thi efter den Agtelse og Tillid, hvorpaa I have givet mig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
