Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
48
af Syne, o, engang skal vi dog forsamles for den Eviges Dom
stol, og vi kan ikke nægte, at vi have hørt hinandens utvungne
Bekiendelse om det Høieste i Livet; om det og giælder os selv,
maa vi dobbelt kalde det Ret, naar Herren siger : efter dine Ord
skal du dømmes. O ! give det Gud, at vi der maatte glade for
samles, og have det Vidnesbyrd i vort Inderste, at gik vi end
paa vilde Veie i de forrige Dage, maatte vi end altid sukke over
Skrøbeligheden, saa bevarede vi dog fra den Time det ærlige
Forsæt at omgaaes i Sandhed, saa vendte vi dog stedse kiæm
pende vor Stav mod det Høie, hvor vort sande Fædreneland er,
saa voxte vi dog ved Guds Naade i Sandheds ydmyge uind
skrænkede Kiærlighed, saa var det dog vor synlige Stræben at
vandre tugtig, retfærdig og gudelig i denne Verden. O, da skal
Fredens rolige Bolig oplade sig for os, da skal vi af Herrens
Mund høre det Vidnesbyrd, at vi ere Brødre i Sandheden og
den evige Konges elskelige Sønner.
Eet Ord haver jeg endnu at sige; hvor det forrige fæstede
Rod, avles dette af sig selv, men det kan ikke siges for tydelig
og tit.
Ingen af os veed, hvad Gud i det Enkelte har besluttet over
Fædrenelandet, vi veed kun i det Hele, at vil det være Hans
Mark og Have, da frelses og æres det vist paa det Sidste, og
hvis ikke, da maa det forgaae; men Hans Raad ere urandsage
lige, og Hans Veie usporlige, giennem Trængsel gaacr altid
Veien til Ham og Hans Rige, maaskee gaacr vort Fædrenelands
giennem stor Trængsel og Skam ; o lader os da for Alting ikke
forsage eller knurre, men stole paa Herren og i Hans Navn ar
beide trøstig hver efter Kald og Formue, visse paa, at Haabet
skal aldrig beskiæmme. Der er en Slægt, siger Skriften, som
ikke bæver, naar den bespotter Majestæter, og langt behøve vi
ikke i vor Tid at vandre for at møde Folk af den Stamme; o at
dog hver vilde vogte sig vel for at blandes med dem, vogte sit
Hjerte og vogte sin Tunge! Ja, jeg vil tale frit og aabenbart,
som det sømmer sig for Præsten især; det er Hedningers Viis at
skiælde deres Afguder eller deres Konger, naar Uheld times
dem ; ogsaa i dette, som i saa Meget, ja i Alt, ere Mange nuom
tide Hedningers Staldbrødre, og jeg er vis derpaa, at kommer
den Trængsel og Skam over Landet, som vi kan vente, som er
den Tugt, vi saa længe fortiente, som skulde virke Bedrøvelse
efter Gud til Omvendelse og Frelse, o da vil Mange knurre mod
Ham, som Herren satte over os, og de meest, hvis Brøde er
størst, som have gjort Alt for at nedkalde Herrens Straffedomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
