Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
47
lighed, ret egenlig at opoffre vort Liv til Fædrenelandets Frelse,
o hvor maa vi da ikke takke Gud, som ved en, som det syntes,
saa sørgelig Anledning vakte os til at eftertænke alvorlig vor
indvortes Tilstand og mere ivrig at tragte efter de Ting, der ere
os alle uundværlige til vor egen Fred og Salighed og til vort
Embeds Gierning, vakte os dertil og samlede os uformodentlig
med Mænd, mellem hvilke vi kan haabe at finde og beholde
trofaste Venner, Raadgivere, Trøstere paa Livets Vei, Medarbei
dere til Guds Gierning. Ja, have de Fleste af os, som de vel
have, ved denne Leilighed bemærket, at de hængte ved Verden
med flere og stærkere Baand, end de vidste, at deres Tro, Haab
og Kiærlighed vare svagere, end de før troede, svagere, end det
sig burde, til at giøre den Gierning i Sandhed, hvilken de ud
lovede og maatte erkiende for en usvigelig Prøvesteen, hvor
maa vi ikke da takke Gud, fordi Han under os Tid til at renses
og voxe, fordi Han mindede os itide, saa at vi, naar Hans Time
kommer, kan findes beredte til Hans Gierning! med hvilken
Inderlighed maa vi ikke knytte os til dem, vi agte for trofaste,
og saaledes væve det Kiærligheds Baand, med hvilket vi agte,
om det stod til os, at omvinde Fædrenelandet, og sammenføre
de adskilte Lemmer, ja med hvilket vi haabe at knyttes uad
skillelig til Ham, som lever evindelig ! Saaledes, Brødre og Ven
ner, sømmer det sig for os at beskue det Samfund, hvori vi fri
villig traadte, som et saadant, hvori Ingen kan holdes et Øie
blik længere, end det er hans Hjertes inderlige Begiæring, og
hvoraf Ingen kan udgaae, denstund han lever, dersom det er
hans alvorlige Attraae at frygte Gud, blive i Sandheden og for
samles til de Fromme, som et Samfund, der ei er bundet til
vilkaarlige Love, til Tid eller Sted, men skulde bestaae af alle
dem, som boe paa Jordens Kreds, bestaae af Alle, som have Gud
og Sandhed kiær, men kan kun synlig yttre sig blandt dem, som
Herren førte sammen til at arbeide sammen. Ja, mine Brødre,
der vi gave hverandre Haand, da gave vi Sandheden Haand, og
det kan ikke andet være, end at vi alle, som meene det ærlig,
maa, hvor snart og hvor vidt vi saa spredes, stedse ihukomme
den høitidelige Time, og give Agt paa hverandre særdeles, at vi
inderligere frydes ved det, Gud lader opvoxe under hvers Haand,
som om vi vare deelagtige derudi, at vi føle dybere Sorg, om
vi see Nogen af disse svige den Sandhed og Kiærlighed, han til
stod at kjende og frivillig hyldede. Ja, o mine Brødre, lader os
dog aldrig glemme, at blev dette og den sidste Gang, vi sees
herneden, tabte vi end paa vor hele Vandring i Støvet hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
