Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udsigterne for Christi Kirke
55
Folket være, thi uden den dybe Følelse vorder Christendom
ikke Alvor, uden den bøier Fornuften sig ikke under Troens
Lydighed, og uden en særdeles aandelig Natur er Folket uskik
ket til den høie Erkiendelse. Nu kan Man frit sige, skal et
saadant Folk findes i Europa, da maa det være nordenfor El
ben, thi Schvaben og det catholske Schveits maatte være de
eneste sydlige Lande, hvorfra alvorlige christne Folkestammer
kunde ventes; vist vil de ogsaa komme [?], men efter alle Tegn
staae i samme Forhold til Røsterne fra Norden, som Zvingel
fordum til Morten Luther.
Var nu Norden Eet i Sind og Stat, som den det er i Herkomst
og Tungemaal, da var det et ligesaa usømmeligt som unyttigt
Spørgsmaal, hvor Kirken skulde reise sig; nu derimod, da de
trende Riger staae meer adskilte, end de have staaet i fire hun
drede Aar, da de tyende hver for sig haabe at blive Nordens
Høvding, og det tredie kun er tvivlraadig om, i hvis Haand det
skal falde, nu er det sømmeligt og tilbørligt at opkaste og be
tragte det Spørgsmaal, og hvor det besvares bedst, visselig, der
vil Kirken staae.
Som Danmarks christne Søn har ogsaa jeg i Guds Navn
grundet paa det Spørgsmaal, og Slutningen blev for mig: i
Danmark skal Kirken dennesinde gienfødes. At jeg ei døm
mer dette af blind Kiærlighed til Fædrenelandet, derom vidne
mine Skrifter, hvor det ligger tydelig for Dagen, at jeg gien
nem flere Aar stirrede paa Norge, som det Christenbarns her
lige Klippevugge, at jeg i Roskilderiim kiæmpede mod den
Aand, som vilde vende mit Øie fra Fjeldene til Marken, at jeg
ei vendte det, før Norge i Ukiærlighed og Stolthed vendte Dan
nemark Ryggen og kundgjorde derved aabenbar, at mellem
Klipperne kan Vuggen ikke staae, thi Gud staaer de Hoffærdige
imod, men de Ydmyge giver Han Naade ; ei fødtes Frelseren af
Kiæmpestyrke under Høieloft, men ved Guddomskraft udsprang
han i den ydmyge Jomfrues Skiød under Hyttens ringe Tag, og
saaledes gienfødes Hans Kirke til Dagens Ende; dens Foster
moder maa altid sige i Følelsen af sin Ringhed : hvorledes skal
det gaae til, og da er Svaret: Den Hellig Aand skal komme
over dig, og den Høieste Kraft skal overskygge dig, derfor skal
ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn. Ved før
ste Øiekast maa dette Haab vist nok synes saare ugrundet, thi
ikke at tale om den hykkelske Ærbødighed, der i Sverrig vises
for den udvortes Gudstjeneste, er det vitterligt, at der i Norge
findes langt flere Levninger af gammel Ghristendom end hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
