Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
97
Den blev til Kamp mod Hedninger os givet,
Og ved dens Syn hver Hedning mister Livet,
Naar kun den vaier over christne Folk.
Kom, Moder, kom ! vi Arkens Spor vil følge,
Der er saa livligt, og der er saa lyst;
Ærbødig skiller sig hver Tidens Bølge,
Hvor Phønix svømmer med sit hvide Bryst,
Da med det Nye forener sig det Gamle,
Alt, hvad som levede, skal sig forsamle
Til Seierssangen under Dannebraag.
Kom Moder! lad mig ei forgjæves kalde,
Og minde dig om gamle Kaar og Pagt!
Alt længe kaldtes jo af dine Skjalde
Sortladne Hav din Vei til Roes og Magt;
Og Dannebraag dig byder vist at dømme:
Det er paa Aandens og paa Tidens Strømme,
Du vinde skal din rette Roes og Magt.
Naar da med dem, som end i Tiden sove,
Vi sjunge høit paa Daners gamle Mark:
Dig, store Gud ! for Miskundhed vi love,
Da løfter høit igjen sig Herrens Ark,
Da heiser Juul sit Kongeflag ved Kjøge,
Da synger sødt den liden Fugl i Bøge,
Da sjunger Svanen over Isefjord.
Lad, Moder, dig kun aldrig det forskrække,
Af1 dine Ege er nu ingen fast,
At høie Fjeld ei længer dig vil række
Sin ranke Gran i Vennevold til Mast !
Foruden Eeg og Gran kan Herren bygge,
Og Eeg med Gran udi Hans Vingers Skygge,
Naar Han kun vinker, voxe op saa brat.
i
Grlind tekste ii : At.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
