Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
98
Frants Volkmar Reinhards Minde.1
I Vittenberg, i Sachsenland,
Der er en Grav tilskue,
Der hviler sig en from Guds Mand
Alt under Kirkebue;
Hvad her han heed, det veed Enhver,
Som har sin Gud og Bibel kjær,
Men hvad han heder nu hos Gud,
Skal Engle for os sjunge ud,
Naar vi med ham forsamles.
Han lukked op den Bibelbog,
Som var saa fast forseiglet;
Han saae, paa Herrens Syner klog,
Guds Herlighed i Speilet ;
Han laante Biblen Folkets Maal,
Han trodsed’ Band og Staal og Baal ;
Og hvad der stred mod Herrens Ord,
Det sank paa Baal, det sank i Jord;
Thi Herrens Ord har Kræfter.
Trods List og Vold, trods Band og Baal,
Gik Ordet vidt om Lande ;
Det talte Folkets Tungemaal
Alt op til Nørrestrande ;
Det lød ved Donaus Kildevæld,
Det høit gjenlød fra Dovrefjeld,
Ved Bloksbjerg og ved Hekla klang
Det liflig sødt i Kirkesang;
Da var det Lyst at leve.
Der Han gik hjem, den fromme Mand,
Til Fader i det Høie,
Da sørged’ Kristne vidt om Land
Med Suk, med Graad i Øie;
Han fulgtes til sit Hvilested
Af Læge og af Lærde med,
1 Oprindelig trykt foran Prækenen: Hvorfor kaldes vi Lutheraner, som ud
kom i 1812. Tekstens faa Afvigelser fra Grundtrykket er anførte i Poet. Skr. 111. 11
En kortere Form af Digtet er optaget i Sangværket I. Nr. 8 og 11. Nr. 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
