Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
Der Flokken stod ved Luthers Grav,
Da tog en Røst til Orde :
Nei holdt! der bliver Intet af!
I her den ei skal jorde.
Frants Volkmar Reinhard! det var dig,
Som talte saa heel dristelig ;
Ved Luthers Grav i mørke Nat
Til Vægter Gud dig havde sat,
Det mærked’ du, og kjæmped’.
O, vel Dig! du har kjæmpet ud,
Du løbet har fuldkommet ;
Nu klart du skuer hos din Gud,
Hvad her du saae forblommet;
Dig verdslig Kløgt var alt for kjær,
Din Bibel stod den tit for nær,
Ei ræd du søgte Verdens Fred,
Men Tidens Aand imod dig stred
Forinden som derude.
Ak ! tunge Dage er det vist,
Naar selv en saadan Kjæmpe
Kan ei enfoldig tro paa Christ,
Ei Grublelysten dæmpe !
Ak, Reinhard! du det selv erfoer,
At kølnet blev af Kløgt dit Ord,
At ei det Hjerter slog som Lyn;
Men saae da ei dit skarpe Syn :
Guds Ord sig selv vil raade.
Ak! Tydskland, du er Svælget nær,
Det siger mig din Kjæmpe;
Hans Bibel, som dog var ham kjær,
Han kløgtig vilde læmpe ;
Ak ! sikkerlig den Stund er nær,
Da Ingen har sin Bibel kjær,
Da Hver, som kalder sig dens Ven,
Bespotter den med Mund og Pen,
Den tyder som en Mythe.
Ja, Reinhard! du til Paradis
Fra Hedninger dig skyndte ;
Din Brøde er, at høit din Priis
Selv Hedninger forkyndte ;
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
