Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
124
Dens Billede i Norden,
Det favreste paa Jorden,
Er Sølund, som jeg veed.
Alt paa de grønne Høie,
Udi den Borg saa prud,
Med Solen i sit Øie
Sad Freia Himmelbrud,
Og søde Fuglesange
Hensused over Vange,
Mens Freia Væven slog.
Hun sad alt paa Fioler,
Og Skøtten var en Løg,
Men Spyde var til Spoler,
Hver Bom saa grøn en Bøg;
Saa fort som Bække rinde,
Alt med en blaa Kjærminde
Skjøn Freia Væven slog.
Saa væved hun det Belte,
Som hun gav Asa-Thor,
Og mandelig han fældte
En Jetteflok i Nord,
Alt med sin haarde Hammer,
Alt med de stærke Flammer,
Som gnistrede af Flint.
Der gaaer et Sagn i Norge,*)
Saa tungt det er at troe,
Om Sorg i Asaborge,
Om Fryd i Jetteboe :
Ving-Thor, ak det var Sorgen,
Han vaagnede en Morgen,
Og savned Hammer sin.
Man hvisker udi Kammer:
Han havde sig en Ru us**)
Og kastede sin Hammer
Da selv i Jættehuus ;
*) Licentia poetica isteden for i Norske Skrifter, men foruden den Rime-
lighed, Enhver kan see, er det jo dog ogsaa rimeligt, at et Norsk Sagn gaaer i
Norge, og posito, jeg sætter, at det ikke gaaer der, saa burde det dog gaae der,
og det er da en captatio benevolentiæ tillige, alt efter Ordet miscere utile dulci.
**) Edd. Sæm. pag. 182 No. 2 annotatum est in margine, Thorum hic ex
crapula expergisci.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
