Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
141
I Toner stærke, rene,
Om Ygdrasill den sang,
Alt om dens Rod og Grene,
Og om dens Undergang,
Om Ørnen i sin Rede,
Om Ormene dernede,
Om Egernet paa Kvist.
Da randt der end af Rode
En Kvist saa underfuld,
Og rank i Skye den groede
Og straalede som Guld,
Den skjød to Sidekviste,
De korteste og sidste
Alt paa den gamle Ask.
I Træets sidste Alder
Det Kors med Gyldentop
Til Dommerspiir for Balder
Saa vældig voxer op,
Det fældes maa af Loke,
Da kommer Ragnaroke,
Da klinger Gjallarhorn.
Alt under Svanesange
Skjøn Freia skal i Løn
Af Asathor undfange
Den sidste Gudesøn,
Han rykkes bort fra Jorden
Alt i den sidste Torden,
Og lyner ned igjen. *)
Paa lette Svanevinger
Nu Freia med sin Thor,
Til Gjallarhornet klinger,
Skal svæve over Nord,
Og det skal Jetter mærke,
At i de Vinger stærke
Der sidder Mjølners Kraft.
*) Ihvorvel alle disse Ting og kunde siges med en god mythologisk Sam-
vittighed, kan jeg dog ikke nægte, at disse Vers synes aabenbar at røbe en
christelig Sanger, der i Mythebilleder taler om de tyende sidste Menigheder,
Philadelphias (Broderkjærlighedens) og Laodikeas (Folkedommens),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
