Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvædlinger
142
Udsjunget Mjølners-Kvæde
Er nu i høien Sal
Til Asafolkets Glæde,
Til Jetters Spot og Kval ;
Hil være Skjaldens Tunge !
Hil være dem, der sjunge
Den Vise rettelig ! *)
Hver nyde, som han nemmer !
Da Ingen skeer Uskjel.
Hil være den, som gjemmer
Det flittelig og vel !
Ja, hil enhver, som hører
Den Skjald, som Harpen rører
Til Gudefolkets Fryd !
og tilkjendegiver den Formening, at disse Menigheder skal i Norden finde
deres jordiske Hjemstavn. At Sligt er en Fordom, der kun rimer sig slet med
vore oplysteTider, behøver jeg neppe at bemærke. I Øvrigt vide Vafthrudnism.
LI. Voluspa LXI.
) Dette saavelsom det følgende Vers synes at være en Etterskrift, og er
en Etterligning af det bekjendte Vers, hvormed Håvamål ender: Nu em Hava-
mal kvedin, hava hollu i, hava hollu at, allthaurf Ytasonum, othaurf Jotna-
sonum; heill sa, er kvad, heill sa, er karm, nioti sa, er nam, heilir their, er lyddu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
