Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
176
Skiebne, og der blev giort meget af dem; Man bød dem til sig,
giorde Gilde for dem, og gav dem Foræringer til Afskeed. Det
Samme giorde da min Fader ogsaa, og de kom der med deres
hele Tienerskab og skulde spaae mig min Skiebne. Jeg laae
dengang i Vuggen endnu, da min Lykke skulde paa Bane, og
der brændte to Lys over mig. Nu tog de da til Orde om mig,
og sagde, at jeg skulde blive en synderlig lykkesom Mand, og
det fremfor baade alle mine Forfædre og andre Høvdingbørn i
Landet, og det skulde blive baade vist og sandt. Nu var de Vo
ler tre i Tal, men den yngste Norne syndes, at de andre to reg
nede hende for ingen Ting, aldenstund de spaaede saadanne
særdeles vigtige Ting, uden at spørge hende til Raads ; desuden
var der en Flok kaade Knegte, som reve hende ned af sin Stol,
saa hun blev gruelig vred og raabde bister, saa høit som hun
kunde, at de andre skulde kun biet lidt med deres gode Ønsker,
imens hun fik spaaet mig, at jeg skulde ikke leve et Øieblik læn
ger, end til det Lys var brændt ud, som nu stod tændt ved min
Vugge. Da tog den ældste Vole og slukde Lyset og bad min Mo
der giemme det vel, saa det ikke blev tændt, før min Dødsdag
kom af sig selv. Derpaa gav min Fader Spaakvinderne deres
Foræringer, og dermed reisde de og førde den yngste Norne
bundet med sig. Da jeg nu blev voxen, gav min Moder mig
Lyset i min egen Forvaring, og jeg har det hos mig endnu.
Hvad vilde du nu her hos os? sagde Kongen. Jo, svarede Giæst,
det faldt mig nu saa ind, og saa tænkde jeg, at eftersom jeg hav
de hørt Jer meget rose af flinke Folk, kunde I maaskee dog og
saa giøre mig noget Godt. Vilst du annamme den hellige Daab?
sagde Kongen. Ja, svarede Giæst, paa Jeres Ord. Saa blev han
da døbt, og Kongen holdt meget af ham og giorde ham til Hird
mand, og Giæst blev en meget ivrig Christen, han artede sig
efter Kongen i alle Maader, og var meget godt lidt iblandt Folk.
Tilsidst var det engang, at Kongen sagde til Giæst: hvorlænge
vilde du nu leve, om du maatte raade? Jeg mener, jeg er gam
mel nok, var det Guds Villie, svaide Giæst. Hvad om du nu
tændte dit Lys! sagde Kongen. Derpaa tog Giæst Lyset ud af sin
Harpe, Kongen lod det tænde, og det brændte hurtig ned. Hvor
gammel er du nu egenlig, Giæst! spurgde Kongen. Nu er jeg lige
trehundrede Aar, svaide han. Det var en høi Alder, sagde Kon
gen. Nu lagde Giæst sig til Sengs og bad om den sidste Olie,
som han ogsaa fik, og da han var salvet, var Lyset hardtad ud
brændt. Man kunde ogsaa godt see, at Giæst sang paa det sid
ste Vers, og i samme Øieblik, som Lyset slukdes, døde ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
