- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
175

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heimdall
175
var jeg rigtig nok med dem, og jeg kom til dem sønderude, da
de hærgede paa Munde-Field og brød ind i Vifilsborg. Dentid
spillede de Brødre Mester over Alt, thi Seieren fulgte dem, hvor
de saa foer, og dengang agtede de sig til Romaborg; men saa
var det en Dag, at der kom en Mand til Bjørn Jernside og bød
meget venlig Goddag. Tak, sagde Kongen, men hvor kommer
du fra? Sønden fra kommer jeg, fra Romaborg, svarde han-.
Hvorlangt har vi dertil? sagde Kongen. Ja, sagde han, det kan
Kongen bedst see paa mine Skoe, og dermed trak han et Par
Jernsko af, dygtig tykke foroven men tyndslidte under Saalen,
og sagde : nu kan I selv regne jer til paa de Sko, hvor langt der
er til Rom, thi de har faaet det at føle, saa det svier til dem nu.
Ja hillemænd, sagde Bjørn, det blev en lang Reise den ; nei, saa
er det nok bedst at lade den Fugl flyve og vende Næsen hiem.
Han fik da ogsaa Lov at raade ; Lodbroks Sønner hærgede ikke
længer sønderpaa, men gav sig paa Hiemveien, og det har alle
Folk siden forundret sig over, at een Mands Ord kunde saale
des forandre deres Tanker, at de lod den Ting fare, som de dog
saa vist og fast havde sat sig for. Men det er da godt at see,
sagde Kongen, at det var Roms Helgene, som vilde ikke tilstæde
deres Indfald, og derfor lod Gud den Aand komme over dem,
saa de forandrede deres Tanker og kom ikke til at ødelægge
Romaborg, som er den allerhelligste By i Christenheden.
Siig os nu, Giæst, sagde Kongen saa, hvor huede du det nu
allerbedst af alle de Stæder, du har været? Ja, sagde Giæst, det
morsomste Stæd var hos Sigurd og Gjukungerne, hos Lodbroks
Sønner derimod havde Man meest Frihed og kunde giøre Alt,
hvad Man vilde, hos Erik i Upsal levede Man flot, men af alle
de gamle Konger var der Ingen, der havde saa fiint og fornemt
et Væsen som Harald Haarfager. Jeg har ellers ogsaa tient Kei
ser Hlødver i Saxland ; der maatte jeg lade mig korse, om jeg
ellers vilde blive, thi der blev Christendommen holdt stærk i
Hævd, og der befandt jeg mig i Grunden allerbedst. Du har seet
Noget i dine Dage, sagde Kongen, og er Mand for at svare lige
saa fort, som vi kan spørge. Derpaa giorde Kongen mange ny
Spørgsmaale, og Giæst gav ham grangivelig Beskeed paa dem
alle, og sagde saa tilsidst: nu maae jeg da ogsaa fortælle Jer,
hvorfor jeg heder Norna-Giæst. Jeg lader Øret til, sagde Kongen.
Nu velan! sagde Giæst, jeg er da født i Grønningen i Danne
mark og voxde op hos min Fader, som var en meget riig Mand
og holdt et fornemt Huus. Der reisde just dengang nogen Spaa
koner om i Landet, som de kaldte Voler, og spaaede Folk deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free