Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
200
Det er en Miil fra Veile-Fjord,
Der ligger Jelling-Hede,
Der mægted fordum Kongeord
Det røde Guld at frede,
Det voldte Frode Fredegod,
Det Hierteskud af Danerod
Alt med den brede Krone.
Dog, blottet ei paa Heden laae
De favre, gyldne Ringe,
En lille Fugl Man altid saae
Dem skiule under Vinge,
Det var en Fugl saa underfuld,
Den eneste, som over Guld
Ei vorder til en Drage.
Der var en Hex saa rænkefuld,
Hun jog den Fugl af Rede,
Og hendes Søn det gamle Guld
Bortstial fra Jelling-Hede,
Og som et Dyr fra Havsens Bund
Hun i en ulyksalig Stund
Tog Fredegod af Dage.
Saa bitterlig i Enkestand
Begræd den Mark sin Frode,
I trende Aar blev ført om Land
Det Liig af Fredegode,
Og liden Fugl, som laae paa Guld
Med Liget fløi saa vemodsfuld
Alt over Lund og Bølge.
Der Marken var af Taarer mæt,
Sin Mand hun lod begrave,
Og tog sig Frode-Sorgen let
Med Riim og Runestave;
Men Fuglen sidder, mod i Hu,
Saa taus paa Værebro endnu
Og ruger over Frode.
Saa misted Marken Mand og Guld
Og trøsted sig med Hjarne,
Men Frodes Søn saa harmefuld
Hiemdrog til Moders Arne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
