Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
Grundtvigs udv Skrifter. 111. 201
Han streed for Krone og for Guld,
Og Hjarne sank i sorten Muld,
Og Fridlev sad paa Trone.
Og Norge var hans Faders Land,
Det faldt ham tungt paa Hierte ;
Han stævned over vilden Strand,
Og beiled til Frogerthe,
Slog under Svanesang saa gram
Den svenske Jette krum og lam,
Og ægtede Frogerthe.
Det er heel underligt et Sprog,
Hun har, den Dane-Sage,
Hun taler kun saa jævnt, og dog
Saa snildt om gamle Dage,
Hun har en Røst alt som den Fugl,
Som over Guld til Vagt og Skiul
Man saae paa Jelling-Hede.
Ja, det er baade vist og sandt,
Og det i alle Maader,
At Mage Man kun sielden fandt
Til hendes vakkre Gaader ;
Med Limestangen ei hun løb,
Men med en Søn, som alt i Svøb
Giør kloge Folk til Giække.
Der borte var det klare Guld
Alt fra den brune Hede,
Der Fredegod laae under Muld,
Kom anden Fugl paa Rede;
Paa Haneæg nu Hexen laae,
Og snarlig Man paa Heden saae
Et Kuld af Øgleunger.
Ei ved Stærkodders Kiæmpearm
Den Øgleslægt kan fældes,
Han Øglegift har selv i Barm,
Og arges, som han ældes;
Imod den Hex paa Fald kun staaer
Selv Bjarke, Rolf og Leiregaard,
Nu hun er Markens Norne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
